Madplan uge 12 – Slottet

Uge 12

 

Alle formiddage: rugbrød og grønt

 

Mandag d. 17/3

Frokost: Øllebrød med flødeskum

Eftermiddag: Pirogger med spinat og feta, dertil frugt/grønt

 

Tirsdag d. 18/3

Frokost: Smør selv rugbrød med: æg, banan/rosin, kartoffel/mayo, hummus med soltørrede tomater og basilikum, samt peanutbutter og div. grønt

Eftermiddag: Sandwichbrød med pålæg, dertil frugt

 

Onsdag d. 19/3

Frokost: ”Boller i karry”, brune ris og broccoli

Eftermiddag: Rugbrød med pålæg og frugt

 

Torsdag d. 20/3

Frokost: Barbecue-marinerede quorn fileter, ovnstegte kartofler, tzatziki og ærter/majs

Eftermiddag: Rugbrød med pålæg og frugt  

 

Fredag d. 21/3

Frokost: Smør selv rugbrød med: ost, kartoffel, bønnepostej, figenpålæg, lune fiskedeller/remo og div. grønt

Eftermiddag: Hjemmebagt knækbrød og frugt

 

 

Ret til ændringer forbeholdes :-)

Posted in Madplaner på Slottet | Leave a comment

Mad uge 12 MINI

Menuplan 3b uge 12 (1)

Posted in Vuggen og Slottet | Leave a comment

Mad uge 11 MINI

Menu 3b uge 11

Posted in Vuggen og Slottet | Leave a comment

Madplan uge 11 – Slottet

Uge 11

 

Alle formiddage: brød og grønt

 

Mandag d. 10/3

Frokost: Tomatsuppe med fuldkorns-suppehorn, dertil grovbrød

Eftermiddag: fuldkornssnegle med dadler og nøddecreme, dertil frugt

 

Tirsdag d. 11/3

Frokost: Smør selv rugbrød med: ost, kartoffel, banan/rosin, lune falafler og div. grønt

Eftermiddag: Neutral letmælksyoghurt med frugtmos, hjemmeristet mysli og frugt

 

Onsdag d. 12/3

Frokost: Grøntsagslasagne med hytteost og røde linser

Eftermiddag: Rugbrød med ost, dertil frugt

 

Torsdag d. 13/3

Frokost: Kikærtefrikadeller med kartofler vendt i persillepesto, hertil rødbede-æble råkost

Eftermiddag: Grovboller med tørrede tranebær og nødder, dertil frugt

 

Fredag d. 14/3

Frokost: Smør selv rugbrød med: æg, figenpålæg, makrel, kikærtepålæg, avocado og div. grønt

Eftermiddag: Små pizzastykker og grønt/frugt

 

Ret til ændringer forbeholdes :-)

 

Posted in Madplaner på Slottet | Leave a comment

Madplan uge 10 – Slottet

Uge 10

 

Alle formiddage: rugbrød med pålæg og grønt

 

Mandag d. 3/3 (FASTELAVN)

Frokost: Risengrød med kanelsukker

Eftermiddag: Fastelavnsboller og frugt

 

Tirsdag d. 4/3

Frokost: Æggekage med bønner, kartofler og broccoli, dertil rugbrød og div. grønt

Eftermiddag: Grove madmuffins og frugt

 

Onsdag d. 5/3

Frokost: Kartoffel-kikærtefrikadeller med sesam, dertil grovpasta vendt i tomatsovs og ærter/majs

Eftermiddag: Rugbrød med ost, dertil frugt

 

Torsdag d. 6/3

Frokost: Smør selv rugbrød med: æg, ost, kiwi, avocadopålæg, torskerogn og div. grønt

Eftermiddag: Stenalderbrød og frugt

 

Fredag d. 7/3

Frokost: linsegryde/”indianergryde” med ovnstegte kartofler

Eftermiddag: gulerods-æbleboller med mandler, dertil frugt

Posted in Madplaner på Slottet | Leave a comment

Mad uge 10 MINI

Menu 3b uge 10 (3)

Posted in Vuggen og Slottet | Leave a comment

Nyhedsbrev fra Minislottet !

Kære forældre på minislottet,
så har trin for trin kørt i nogle uger, og børnene har efterhånden taget konceptet til sig, for nogle børn er det rigtigt nemt, at sætte ord, og mimik på føleser, for andre kræver det lidt mere, men alt i alt er det et fint program, som vi også refererer til i det daglige.
Lige for tiden er det dog fastelavn der fylder mest, og vi snakker meget om hvad de skal være, og fastelavns pynt på risene, og ikke mindst, at vi skal have kage på mandag.
Vi starter med at slå katten at tønden udenfor, og så går vi ind og leger, og det er uanset vejret, så alle de flotte kostymer kan komme ud af flyverdragterne.

Fra onsdag den 5 marts, har alle børn fået nye buspladser, de fleste børn har også fået nye busvenner, men ikke alle. de nye busvenner/pladser ser sådan her ud,
tom sæde kurv
Jonathan-bertram Matthias-Anton A.
Jacob-Emma-mai Voksen
Christian-Laurits Storm
Lisbeth-Konrad
Anton E-Melina
Molly-Marie Dør/trappe
Ellen-Astrid Signe-Veronica
Loa-Sara Voksen
Aske-Vigga Mikaela-Leo
Voksen.
Så prøver vi det i en periode, hvis der er nogle børn der ikke trives sammen, så laver vi selvfølgelig om på det.

Personale situationen på Minislottet, er nu den, at vi har fået ansat en ny pædagog, hun hedder Vibe, og hun starter på mandag den 3 marts, det glæder vi og meget til, og så er Janne ved at være på banen igen, først en gang om ugen, med start imorgen onsdag, det er vi allesammen rigtigt glade for ,så velkommen tilbage til Janne og stort velkommen til Vibe.
Angående trin for trin, så vil i blive informeret, når vi går fra første mondul, til andet, og derved også skifter emne.
Ellers er der ikke mere at tilføje, andet end at vi nyder at det er blevet forår, og vi allerede har rykket fastelavns værkstedet udenfor, til stor glæde for alle børn, og voksne
forårs hilsner personalet på minislottet

Posted in Vuggen og Slottet | Leave a comment

Madplan uge 9 – Slottet

Hej alle forældre, børn og personale

På mandag starter jeg op igen, i køkkenet på Slottet, efter 1 års barsel, hvor Ingrid har været vikar – og det ser jeg frem til.

Til de af jer der ikke kender mig, hedder jeg Natasja. Jeg bor i Jyllinge med min kæreste og to drenge på 1 og 3 år. Jeg afsluttede i 2010 en Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed fra Surhs Seminarium.

I mit daglige arbejde i køkkenet arbejder jeg ud fra retningslinier og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Jeg er altid åben for ris, ros, gode ideer, temaer osv.

Glæder mig til at møde alle jeres børn :-)

 

Uge 9

 

Alle formiddage: brød og grønt

 

Mandag d. 24/2

Frokost: Havregrød med tørrede abrikoser, rosiner og æbletern

Eftermiddag: Minipizzaer og grønt

 

Tirsdag d. 25/2

Frokost: Smør selv rugbrød med: kartoffel, ost, figen/æble pålæg, hummus med soltørrede tomater, lun hytteostpostej og div. grønt

Eftermiddag: Neutral letmælksyoghurt med æblemos, dertil hjemmeristet nøddedrys og frugt

 

Onsdag d. 26/2

Frokost: Kokos/karryret med quorn, dertil brune ris

Eftermiddag: Rugbrød med peanutbutter og bananskiver, dertil frugt

 

Torsdag d. 27/2

Frokost: Smør selv rugbrød med: æg, broccolicreme, banan/rosin, linsepålæg med mandler og æble, lune tunfrikadeller og div. grønt

Eftermiddag: hjemmebagt knækbrød og frugt

 

Fredag d. 28/2

Frokost: Jordskokkesuppe med perlebyg og æbleknas, dertil grovbrød

Eftermiddag: Mysliboller og frugt

Posted in Madplaner på Slottet | Leave a comment

læreplan 2014

 

 

 

Læreplan

For

Artillerivejens Vuggestue

&

Udflytterbørnehaverne Slottet og Minislottet

 

 

 

 

2014

 

 

Værdigrundlag for det pædagogiske arbejde.

 

 

 

 

Det pædagogiske arbejde i institutionen har sit udspring i den opfattelse, at alle mennesker er unikke og lige værdifulde. Det enkelte barn har forskellige evner, muligheder, behov og ønsker, men samtidigt er alle børn, såvel som voksne, en del af fællesskabet og set i bredt perspektiv en del af et samfund, som bygger på demokratiske principper, respekt for den enkeltes integritet, den enkeltes ret, pligt og ligeværd.

 

 

Vi skal i institutionen skabe rammer, der tilgodeser og imødekommer alle børns muligheder for udvikling. Vi skal begrunde vores arbejde i en inkluderende faglighed , hvor alle børn ses og imødekommes.Gennem forståelse for og accept af barnets individuelle udtryk lærer det at tage ansvar i stadig stigende grad for sig selv og at fungere i fællesskabet på lige vilkår. I institutionen skal der være et åbent imødekommende miljø, både konkret og i overført betydning – altså åbne døre og fællesskab og åbenhed overfor udvikling, forandring og forskellighed.

 

De voksne er foregangsmænd og rollemodeller for børnene. De voksne skal være nærværende, troværdige og gode eksempler.

 

I institutionen skal der være plads til at fordybe sig, plads til at eksperimentere, plads til sjov og alvor, plads til at alle kan finde sig tilrette og udvikle sig og plads til leg og læring. Ved at tage udgangspunkt i den til enhver tid aktuelle børnegruppe sikrer vi optimale muligheder for udvikling og trivsel.

 

Vi vægter højt, at børnene får ro til at udvikle sig gennem deres leg og aktiviteter, og at der gives det enkelte barn mulighed for at fordybe sig i selvvalgte aktiviteter. Vi er opmærksomme på, at aldersspændet fra 0-6 år stiller forskellige krav til indholdssiden af institutionens praksis, og at vuggestuens og børnehavens hverdag er tilrettelagt alderssvarende. Det er vores opgave at skabe et pædagogisk tilbud i institutionen med aktiviteter og forløb, der tilgodeser alle børns behov for alsidig udvikling. Det er vores opgave at vække barnets nysgerrighed og interesse for omverdenen.  Vores opgave er at kunne se, hvad der skal til for at bringe barnet videre. Det er vores opgave at kunne vurderer, hvornår vi skal holde os væk, og hvornår vi skal intervenere i børnenes samvær med hinanden. Børnene skal have lov til at øve sig, lære og eksperimentere på egne præmisser, men hvis et barn ikke er i stand til selv at gribe mulighederne, er det op til os at hjælpe på vej og finde ind til barnets ressourcer, og skabe betingelser, der motiverer barnet til at komme videre, og som det kan finde sig tilrette i.

 

Det er et af de største mål for os, at vi med overbevisning kan sige, at børnene i institutionen virkelig er blevet set, som de individuelle personer de er, og at de går hjem om eftermiddagen med oplevelsen af, at have betydet noget, har følt at høre til i fællesskabet og er blevet anerkendt og bekræftet. Det er en helt grundlæggende forudsætning for institutionens virke, at vi kan give alle børn en god dag i institutionen, hvor barnet oplever at få smil og opmærksomhed fra imødekommende voksne, som har en anerkendende tilgang og forståelse, for det at være barn.

 

 

 Definition af læringsbegreb.

 

 

 

 

Vi anser grundlæggende mennesket for at være et skabende individ, der er i stand til at lære og udvikle sig livet igennem. Vi betragter barnet som et selvstændigt individ med egen vilje og ret til at forme sit liv.

 

 

 

Vi arbejder ud fra en forståelsesramme, hvori barnet skal forstås som en kompetent person, der er i stand til at øve indflydelse og som kan forvalte egne behov og ønsker ud fra den til enhver tid aktuelle udvikling, og som fundamentalt er interesseret i at tage vare på sig selv og at blive klogere på sin verden.

 

Vi mener, barnet er i besiddelse af en iboende motivation rettet mod læring og udvikling. Denne motivation skal respekteres og udfordres. Det betyder, at barnet skal mødes der, hvor det er i sin udvikling, med passende krav og forståelse og gives mulighed for at erfare og tilegne sig omverdenen.

 

Vi anskuer læring som to sideløbende og indbyrdes forbundne processer, hvor barnet til stadighed gennem sine handlinger og oplevelser erfarer og tilegner sig omverdenen og ny viden. Samtidigt gennemlever barnet en udviklingsproces med udgangspunkt i barnet selv. For at denne proces fører til læring, skal der ske en refleksion bevidst eller ubevidst af det erfarede, som derefter danner udgangspunkt for en ny tilegnelse af erfaring/ viden.

 

Læring og udvikling foregår i samspillet mellem barnet og de mennesker det møder, og er afhængig af de relationer barnet indgår i. Barnet lærer ved mødet med sine omgivelser, både i mødte mellem mennesker og mødet med den fysiske omverden.

 

Læring og udvikling foregår gennem barnets bearbejdning af dets oplevelser, erfaringer og den viden, der aflejrer sig i barnet gennem de konkrete muligheder, der er i dets omgivelser.

Det betyder, at barnets viden, kunnen og kompetencer altid skal holdes op imod og ses i sammenhæng med de rammer, der danner barnets tilværelse og de erfaringer barnet har haft mulighed for at gøre sig.  Derfor er det så vigtigt, at vi tilbyder børnene et alsidigt, indholdsrigt institutionsliv, hvor fællesskab, venskab, tryghed, anerkendelse og respekt og passende udfordringer er de bærende elementer, som er med til at sikre udvikling, læring og trivsel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Legen.

 

 

Vi anser leg og det at lege som uadskilleligt fra barnets univers og barnets muligheder for at udvikle sig og tage verdenen til sig. Vi vil her beskrive, hvordan vi opfatter leg, og her igennem breder vi vores læringsforståelse mere ud.

 

 

Vi vægter legen og det at lege meget højt, da vi anser legen som et af de væsentligste elementer i den 0-6 åriges læringsproces og tilegnelse af viden.

 

Det at lege er af vital betydning for børn. Det at lege er at lære, og at forstå betydningen af legen og legens mange udtryksformer og facetter er essentiel for forståelsen af pædagogikken og aktiviteterne i institutionen. Vi ser legen i bredeste forstand som uadskillelig fra barnets udvikling, og derfor har legen i alle dets facetter en stor bevågenhed i vores pædagogiske arbejde, lige meget om det er vuggestuebarnet eller børnehavebarnet vi har fokus på.

 

Det er gennem legen barnet konsoliderer sin viden og bearbejder omverdenen, udvikler sig og tilegner sig færdigheder. I legen bruger og udvikler barnet sine kompetencer, socialt, motorisk, sprogligt, lærings- og vidensmæssigt. Barnet får viden om sig selv, erfarer sine styrker og svagheder, oplever egne og andres grænser, bruger fantasi og kreativitet. I legen opstår og knyttes venskaber og tætte relationer. Gennem den tætte relation, stifter barnet bekendtskab med egne og andres følelser. Barnet oplever glæde, følelsen af at savne og selv at være savnet, at være betydningsfuld, men oplever også jalousi, vrede og afvisning. Alt sammen noget, der hører til det at være menneske, og at lære om livet. Barnet lærer gennem legen at begå sig i fællesskaber og at håndtere konflikter.

 

Vi opfatter ikke kun leg og udviklingsprocesser, som det der foregår, når børnene begynder at lege rollelege. Vores legebegreb er bredere og omfatter også det helt lille barns aktiviteter. Når den etårige stabler klodser oven på hinanden eller betragter og efterligner de andre børn, er det også en legeaktivitet, hvor barnet bearbejder sin omverden, drager erfaringer og bliver stadig mere kompetent i sin egen verden. Denne bearbejdningsproces af omverdenen foregår også hos børnehavebarnet, hvor barnet med stigende kompleksitet inddrager sine erfaringer og viden i læreprocessen med at forstå sine omgivelser og kunne begå sig i sin verden.

 

I vuggestuen skal hvert barn mulighed for at vælge sin for tiden foretrukne leg. Barnets valg af legeaktivitet og ” medlegere” skal respekteres, og vi skal sørge for, at børnene afbrydes mindst muligt, når de er godt i gang.

Det betyder, at der skal være god plads og masser af tid i vores hverdag i institutionen til at lege. Det betyder også, at vi ikke fylder dagen med planlagte aktiviteter, valgt og bestemt af voksne.

Vi skal være lydhøre og må godt inspirere, men ikke overtage og styre på vores præmisser. Vuggestuebarnets leg er styret af en indre logik, som voksne oftest vil have svært ved at følge, selv om vi godt kan se den.

 

Også i børnehaven er det vores opgave, at skabe de bedst mulige betingelser for gode uforstyrrede lege, og i børnehaven er legen en ligeså essentiel del af hverdagen, som den er i vuggestuen. Den 3-6 årige bearbejder også sine erfaringer og oplevelser gennem legen og får der igennem sat sin verden i system.

 

Vi ved, at børnehavebarnets evne til at indgå i fællesskaber og danne relationer er afgørende væsentlig for dets selvopfattelse og udvikling. Gennem legen kan barnet udvikle og konsolidere sine relationskompetencer, styrke empati, medfølelse, retfærdighedssans, udvikle og forstå kammeratskab, i det hele taget arbejde på, hvad det vil sige at være en person med egne behov, integritet og kunnen.

 

Forskellen på vuggestuebarnet og børnehavebarnets leg ligger i indholdet af legen og i kompleksiteten af legen.

 

Børnehavebarnet leger i stor udstrækning rollelege, hvor skiftende personers karakteristika udforskes.

Barnet vil i løbet af børnehavetiden udvikle sin forståelse for omverdenen og forståelse af abstrakte og etiske begreber med stigende indsigt, lige som det vil tilegne sig konkrete færdigheder af stigende sværhedsgrad og udfordre sine motoriske muligheder, Barnet bliver bedre og bedre til at generalisere og forstå begreber, så det eksempelvis ikke kun opfatter mor/far som egen mor/far, men forstår begrebet mor/far og indholdet af mor/far rollen. Alt sammen noget barnet vil inddrage og benytte sig af i legen.

 

En anden iøjefaldende forskel på vuggestuebarnets og børnehavebarnets leg er tidsperspektivet. Børnehavebarnet er i stand til at planlægge ud i fremtiden, lave aftaler om hvad og med hvem, der skal leges. Børnehavebarnet kan organisere længerevarende lege, som kan fortsætte og genoptages på et senere ridspunkt, og udvikles i løbet af tiden den varer.

 

Børnene aftaler rollerne og forløbet på forhånd og kan sagtens tilrettelægge replikker og måder at agere på, før legen går i gang, lige såvel som de ændrer reglerne og præmisserne i legen hen ad vejen. De bliver i stigende grad i stand til at forhandle sig tilrette indbyrdes og klare deres forskellige forventninger til legen gennem aftaler.

 

Selv om børnehavebarnets behov for at lege fylder en stor del af dets dag, er den 3-6 åriges motivation og nysgerrighed også rettet mod at tilegne sig konkret viden. De 3-6 årige er nysgerrig og vil vide alt. Deltager gerne i tilrettelagte læringsforløb med et konkret sigte, f. eks værkstedsaktiviteter og ture med et på forhånd bestemt mål eller aktiviteter, der sigter mod skoleparathed.

De er interesserede i tal og bogstaver og optagede af moralske dilemmaer.  De bruger i større og større grad deres viden og erfaringer og inddrager fælles oplevelser. Eksempelvis vil en historie, en film eller et teaterstykke kunne inspirere til leg med elementer fra det sete og hørte.

Børnehavebarnet bearbejder ikke kun det sjove og gode gennem legen, også det svære, det uhyggelige og uforståelige søger de at få sat på plads og kunne rumme ved at inddrage det i en leg.  F.eks. hekse, trolde, døden, skræmmende oplevelser, vrede m.m vil kunne være temaer, som behandles og indgår i legeforløb.

Da vi betragter legen med så stor betydning for barnets trivsel og udvikling, er det et område, der fagligt prioriteres og bevidst anvendes som pædagogisk redskab.

 

 

 

 

 

 

 

Det pædagogiske arbejde.

Åbne døre

 

For os er åbne døre et nøglebegreb, som viser vejen i det pædagogiske arbejde, og som er blevet et symbol, der karakteriserer og beskriver, hvad vi vil med vores arbejde Åbne døre er det begreb, vi handler ud fra, som fungerer som rettesnor, og som udtrykker den fælles forståelse for pædagogikken i institutionen, et begreb vi kan tage stilling ud fra og måle vores arbejde på.

Åbne døre som begreb har indflydelse overalt i institutionen, i de fysiske rammer, i pædagogiske diskussioner, i praksis, i forældrearbejdet og i personalepolitikken. Åbne døre bliver medtænkt i organisering, i de valg vi træffer, både tilvalg og fravalg og er med til at fastholde og justere værdigrundlaget.

Det er vigtigt, at det pædagogiske arbejde tager afsæt i de samme værdier, normer og samme holdninger, lige meget hvor i institutionen børnene er, og vi ønsker og arbejder til stadighed på at alle afdelinger af institutionen fungerer så meget som muligt som en helhed, selv om den fysiske adskillelse sætter begrænsninger for samarbejdet.

Vi kan se mange fordele for såvel børn som voksne, i den måde vi har valgt at organisere det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske tilbud og det enkelte barns råderum bliver udvidet betragteligt i og med, vi kan tilbyde ressourcer fra hele personalegruppen og ikke kun kan trække på stuens eller den enkelte gruppes personale.

For personalet betyder det, at der er en positiv udfordring i at have mange samarbejdsrelationer i personalegruppen og ikke kun skal nøjes med stuens personale. Alle ser hinanden i arbejdet, hvilket både er udviklende, inspirerende og støttende. Der sker meget, når man er mange sammen i det daglige og ikke kun snakker sammen til personalemøderne. Der er en stor oplevelse af at være en fælles arbejdsplads med fælles retningslinjer, værdier og normer for arbejdet. Man ved, man ikke står alene med en opgave eller et problem.  Vi kender hinandens styrker, og det giver stor fleksibilitet og ansvarlighed i udførelsen af vores arbejde. Alle kan se, hvor der er behov for en hjælpende hånd, en nødvendig indsats eller når der viser sig en mulighed for at gøre noget, vi ikke plejer.

 

Børnene får en stor aktionsradius, når de frit kan færdes i institutionen, og får mange muligheder for at finde hen, hvor der sker noget, der er interessant at deltage i. Der er mange voksne at tage af, der er stort set altid en tilgængelig voksen, som har tid. Børnene er ikke afhængige af, at det er en bestemt voksen, der tager imod om morgenen, trøster, skifter osv. Det giver tryghed til det enkelte barn, som har flere kontakter med en voksen i løbet af dagen og bliver set af mange. Personalet har samlet et stort overblik over, hvordan de enkelte børn trives og udvikler sig, og vi er mange til at støtte, hvor der er behov for det.

Vores forståelse for det enkelte barns udvikling er meget nuanceret. Det, den ene ikke har set, er der andre i personalegruppen, der har observeret, og risikoen for at overse noget, mindskes derved.

 

Vi oplever, at børnene fordeler sig jævnt i hele huset dagen igennem, så spidsbelastningerne på de enkelte rum aftager. Det medfører blandt andet at støjniveauet nedsættes, og det virker konfliktforebyggende.

Det at lukke dørene til stuerne er en bevidst handling, som vi kun sjældent finder nødvendig at bruge som pædagogisk redskab, eller af andre grunde, da kun få situationer kræver det. En årsag kan være på grund af støjniveauet i børnehaverne, Når vi lukker dørene, er det i korte tidsrum, da hverken børn eller voksne grundlæggende trives med det, og hurtigt føler sig begrænset og lukket inde.

 

 

Beskrivelse af et pædagogisk forløb.

 

Vi har valgt en hverdagssituation fra vuggestuen.  Et lignende eksempler, der viser anvendelsen i praksis af vores pædagogiske indfaldsvinkel, kunne lige så godt være valgt fra børnehaven, her ville praksis selvklart blive beskrevet anderledes, men de værdier, der ligger til grund, ville vise det samme.

 

Vi har været på legepladsen i det dejlige forårsvejr.

Kom vi skal ind og spise, siger en af de voksne, hun nævner børnene ved navn for at sikre sig, at de alle har hørt beskeden. Den mindste lille fyr tages i hånden og følger med ind.

Så går vi ind og tager overtøjet af. De små skal have hjælp, men de tre store kan selv lyne lynlåsen ned og tage skoene af. To af børnene hænger deres tøj op, mens den tredje står og gør ingenting. Tager du ikke skoene af nu, spørger den voksne? Nej, jeg kan ikke, svarer barnet. Den voksne accepterer svaret, idet hun vurderer, at ude på legepladsen har han øvet sig i at køre på cykel, så der er ikke flere kræfter tilbage, og han ser noget træt og svedig ud. Nå så hjælper jeg dig lige, siger den voksne.

En anden voksen går på badeværelset, og et par af børnene går med. De andre følger efter, da de opdager, der er håndvask på programmet. Vi begynder stille og roligt at vaske hænder. Jeg trækker lige ærmerne op på din bluse, siger den voksne. De andre børn begynder selv at hive op i trøjeærmerne, og det lykkes for et par stykker, resten skal have en hjælpende hånd. Børnene rækker hænderne frem og får en klat sæbe, som de med største omhu sæber ind og skyller af. Tørres siger de så. Og det bliver de så, efterhånden som de er færdige. De 2 små på stuen synes, det er utroligt spændende med det rindende vand, og de bliver stående ved den ene vandhane og pjasker, mens de andre bliver færdige. De store går ind på stuen og finder sig en stol. To af pigerne er meget gode venner og vil gerne sidde ved siden af hinanden for enden af bordet. De rykker rundt med stole, indtil de er tilfredse, så kravler de op og omfavner hinanden. De mindste er gået i gang med at lege, så den voksne går hen til dem og sætter sig på hug. Hej – vi skal spise – kom med over til bordet. Hun tager dem i hånden og går hen til bordet. De kan selv klatre op på stolene, men skal skubbes ind. De andre børn har i mellemtiden også fundet sig en stol. En enkelt sidder en meter fra bordet og råber ”skub mig ind ”. Så er alle klar til næste projekt, som er uddeling af hagesmækker. De mest populære hagesmækker er lige for tiden de nye grønne. Jeg skal ikke have hagesmæk på, siger en af de store piger – jeg bruger dug. Hagesmækken bliver lagt på bordet som dækkeserviet. Hvad med jer to, siger den voksne henvendt til de andre store. De mener også, de bruger dug, for de er jo store og skal i børnehave. Resten af børnene er ganske uinteresserede i, hvilken farve hagesmækken har. De prøver at holde hagesmækken op om nakken. En enkelt prøver selv at lukke trykknapperne, dog uden at det lykkes. Den mindste på stuen smider sin hagesmæk på gulvet til stor forargelse for de andre. Den voksne samler den op, og giver ham den på, mens hun forklarer, at han jo er så lille endnu, at han ikke ved, det er bedst at spise med hagesmækken på. Krusene bliver stillet på bordet, og børnene begynder selv at dele dem om. Vandkanderne bliver fyldt op, så børnene selv kan hælde op.” Jeg kan selv ” proklamerer den ene store. Desværre kommer hun til at hælde ved siden af, og hun bliver ked af det. Det gør ikke noget, trøster den voksne, vi tørrer det bare op. Et par af ”mellembørnene” skal have hjælp, men alle prøver at hælde. De store holder øje med om det går rigtig til. Og de kommenterer livligt, hvis en af de andre hælder for meget i koppen. Kun til kanten – stop – ikke mere, siger de. De bliver temmelig forargede over, at nogle af de mindre

” hæmningsløst” hælder vand i og uden for koppen. De voksne forklarer, at de små jo skal lære det, så vi tørrer bare bordet af, når vi er færdige med at spise.

Børnene er tørstige i dag. Det har været varmt at være på legepladsen, og der skal fyldes efter i kopperne flere gange. Det mindste barn kan ikke drikke selv, og får en hjælpende hånd.

Efter den værste tørst er fordrevet, falder der ro over måltidet, og børnene er klar til ivrigt at interessere sig for, hvad menuen står på. I dag er det rugbrødsdag og de mindste får hurtigt et stykke brød, som en voksen har smurt. Han begynder at spise. Hvad vil du have, bliver det enkelte barn spurgt, og alle beder om deres ynglings pålæg. De store smører selv med den yderste koncentration og vælger omhyggeligt, hvad der skal på brødet.

Nogle af de mellemste børn tager konsekvent pålægget af brødet og spiser det, bagefter beder de om mere ved at række brødet frem. De får en ny omgang pålæg, og denne gang ryger brødet med ned.

Efterhånden som børnene er færdige, hopper de ned fra stolen og går i gang med at lege. Til sidst sidder kun den mindste og den største på stuen tilbage ved bordet og spiser uforstyrret videre.

Den voksne og det store barn falder i snak om, hvad barnets far og mor hedder, og pludselig er vi midt i en større snak om forældrenes navne. De andre børn kommer tilbage til bordet, sætter sig op og deltager i samtalen, mens der bliver spist helt færdigt.

Efter en halv times tid er alle færdige, og vi kan gå videre til næste punkt på dagsordenen. Børnene vil gerne lege nu, og lidt senere er det sovetid.

 

Kommentar

Denne beskrivelse af et enkelt udsnit af vores dag i vuggestuen viser, hvordan vi i praksis medtænker og arbejder efter vores målsætning og kan imødekomme det enkelte barns forskellighed og behov for individuel udvikling.

I eksemplet med håndvasken ser vi, hvordan alle børnene alt efter alder og evner kan deltage i denne aktivitet ud fra egne forudsætninger. Samtidigt med at håndvask selvfølgelig er en hygiejnisk foranstaltning, bliver det at vaske hænder en pædagogisk proces, som rummer de elementer og handlemuligheder, vi mener, der skal være til stede, før det giver mening for børnene. Først og fremmest er det muligt for den voksne at tage individuelle hensyn, selv om børnene er samlet om den samme aktivitet.

 

v De mindste er interesserede i fænomenet med det rindende vand.

v De mellemstore prøver at gøre det hele, men skal have lidt hjælp og vises tilrette.

v De store ved, hvad der skal til, hive ærmer op, sæbe hænder ind, skylle, tørre osv.

 

Der sker en indlæring af forskellige begreber, mens vi vasker hænder. Barnet erfarer, at der er forskel på varmt  / koldt / rent / snavset / tørt / vådt. Handling og sprog kobles sammen, vi snakker om hvad vi laver. Lukker / åbner vandhanen – tørrer hænder – vandet sprøjter – . Børnene lærer ved at efterligne, ser hvordan voksne og større børn gør tingene, og de prøver at mestre det samme.

Der er et socialt aspekt i håndvaskningen. Barnet bliver mødt med krav om at stå i kø og vente på sin tur ved vandhanen, der må ikke møves og skubbes. Det er nødvendigt at lære, at alle skal være her, og at det lønner sig at vente på sin tur, for i sidste ende når man hen til det attraktive vand.

Fællesskabsfølelsen styrkes, når man står der og hygger sig sammen og måske fjoller lidt, mens hænderne vaskes.

Et gennemgående træk i vores pædagogiske arbejde er, at hvert enkelt barn skal kunne deltage på egne præmisser, og lære ud fra egne forudsætninger. Ovenstående analyse viser, hvordan vi gør det. Vi har bygget det pædagogiske arbejde op om en række hverdagsbegivenheder, som vi giver et pædagogisk indhold, der imødekommer det enkelte barn. F.eks. er det at tage tøj af / på, blive skiftet, kravle op i krybben, spise, ikke mindst lege ud som inde, alt sammen aktiviteter, der er med til at udvikle barnets selvhjulpenhed og kompetencer.

 

 

Det pædagogiske arbejde omkring børn med særlige behov. Inklusion.

 

I København kommunes børne – og ungepolitik står :

 

Børn og unge med særlige behov skal støttes, så de opnår lige muligheder for udfoldelse, udvikling og sundhed, får en opvækst med trivsel og gode vilkår og samme grad af succes i voksenlivet som andre, og børn og unge har krav på en sund og tryg opvækst – både fysisk, psykisk og socialt.

 

Det er for os indlysende målsætninger, som indgår i det pædagogiske miljø i institutionen og som også rummes i det værdigrundlag, vi baserer arbejdet på. I institutionen er også børn med særlige behov en del af det daglige arbejde. Vi vil til enhver tid gøre vores allerbedste for at medvirke til at give alle børn en god start, at øge chancelighed og være med til at alle børn får de bedst mulige betingelser i institutionen for at udvikle sin personlighed, tilegne sig færdigheder i forhold til sociale kompetencer, motorik, sprog, viden og evne til relationsdannelse. Vi arbejder ud fra en inkluderende målsætning og tankegang, hvor alle børn skal have mulighed for at opleve sig som en aktiv deltager i fællesskabet, med mulighed for at have indflydelse. Vi skal tilrettelægge arbejdet på en måde, så børn med særlige behov også kan finde sig tilrette og profitere af vores pædagogiske tilbud. Vi skal være bevidste om den forebyggende indsats og have et professionelt øje for de faktorer i den pædagogiske praksis, der giver alle børn de bedste muligheder og vi skal indtænke inklusionsfaktorer i hele praksis. Vores konkrete handlinger og løsninger i forhold til barnet er selvklart afhængige af, hvad udfordringen er.

 

Udfordringer omkring børn med særlige behov er mangfoldige, og har rod i mange forskellige forhold og faktorer i det enkelte barns livsomstændigheder.

De børn vi skal rette opmærksomheden mod, er de børn, som af en eller anden grund ikke trives og som ikke udvikler sig positivt. Børn, der ikke har et godt børneliv. Børn, der er triste eller er i fare for at blive marginaliserede på kort eller langt sigt. Børn hvis fremtidige liv og muligheder kan blive påvirket negativt af deres nuværende situation.

Det kan være barnet, der har sproglige udfordringer betinget af enten kulturelle forhold eller udviklingsmæssige begrænsninger, børn der har en funktionsnedsættelse af fysisk art, nedsat hørelse/ syn, det for tidligt fødte barn, et barn med et psykisk handicap, kronisk sygdom eller andet, der vedrører selve barnet fysisk og psykisk.. Men det kan også være sociale omstændigheder i barnets omverden, som påvirker og forringer dets muligheder for en god udvikling. Det kan være en akut opstået eller enkeltstående social begivenhed i familien, arbejdsløshed og skilsmisse, dødsfald eller anden traumatisk hændelse i barnets familie, det kan være misbrugsproblemer eller problemer generelt i familien og familiens muligheder for at rumme barnets behov udviklingsmæssigt, socialt og omsorgsmæssigt.

Mange børn kommer ud for triste og svære begivenheder i deres liv, som de kommer godt igennem. Mange børn og familier klarer sig selv igennem deres problemer og vanskeligheder og behøver ikke særlig støtte og opmærksomhed fra vores side. Et barn med en funktionsnedsættelse kan sagtens være et barn med store personlige potentialer og resurser og klare sig godt i livet, uden at det giver anledning til bekymring. En skilsmisse er heller ikke i sig selv en begivenhed, der skaber vanskeligheder for barnet. Vi mener ikke, der er en automatik gående på, at hvis barnet udsættes for nogle af de nævnte forhold, er det per definition et bekymringsbarn barn med særlige behov og behov for en særlig indsats.

 

Men vi ved at ikke alle børn får de bedst mulige udviklingsbetingelser, og at det følger for mange børn ind i skolelivet og voksenlivet, og er med til at skabe social og læringsmæssig ulighed. Det er vores arbejde og ansvar at medvirke til en anden udvikling, ved blandt andet at kunne identificere eksklusionsfaktorer og mekanismer i institutionen.

 

 

Et forhold der kendetegner børnegruppen i vuggestuen er, at vi sjældent har børn med en  diagnose eller klar problemidentificering. Vuggestuebørns normale udvikling spænder inden for et bredt felt med mange variationer. Nogle gange har eventuelle skader og dysfunktioner ikke givet sig udtryk endnu i vuggestuealderen. Generelt oplever vi ikke mange børn med tunge vanskeligheder i vuggestuen, og det præger selvfølgelig den måde, vi forholder os på til feltet omkring børn med særlige behov. Vi er dog hele tiden opmærksomme på værdien af en tidlig indsats, og hvis et barn har vanskeligheder, venter vi selvfølgelig ikke med at reagere.

 

Når barnet nærmer sig børnehavealderen bliver det ofte tydeligere, hvis et barn er i en udsat position i forhold til udvikling og muligheder, og der hviler et stort ansvar på os for at arbejde pædagogisk med at forbedre barnets forhold.  Efter vi er blevet en integreret 0-6 års institution, har vi fået gode muligheder for en samlet indsat for at hjælpe og støtte de børn, der af en eller anden årsag er i fare for ikke at blive inkluderet i fællesskabet, i og med vi kan følge barnet i flere år, og der ikke sker et slip i opmærksomheden på barnet ved institutionsskift.  Der kan bygges direkte videre på støtte til barnet, ud fra den allerede akkumulerede viden om barnet i personalegruppen.

 

Vi ser en stor styrke og fordel i, at vi som samlet personale kender børnene godt og derfor kan se, hvis der er ændringer i adfærd og opførsel hos et barn, som er bekymrende.  Et godt velunderbygget og reelt samarbejde mellem de voksne i barnets omgivelser er for os noget af det væsentligste, hvis barnet skal gives bedre vilkår og muligheder. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi har et pædagogisk ansvar i forhold til at tage vores bekymring for barnet alvorligt og dele den med kollegaer og barnets forældre.

 

Vi er i vores pædagogiske praksis og arbejde opmærksomme på, om barnet trives og har resurser  med i bagagen. Vi ser på, om barnet har et velfunderet og sundt selvværd og udvikler selvtillid og selvstændighed. Vi er opmærksomme på om barnet udfordres og udvikles motorisk, og om krav og forventninger er afstemt efter evnen til at indfri dem. Om barnet stilles opgaver, det har mulighed for at løse. Vi har øje for om barnet trives og får omsorg, god sund kost, tilstrækkelig søvn og opmærksomhed. Om der er veldefinerede voksne og trygge relationer til rådighed.

Alle disse parametre i et barns tilværelse skal have en vis kvalitet.

 

Vi er vidende om, at vi har en ekstra forpligtigelse over for barnet i form af skærpet indberetningspligt, og vi skal ikke tøve med at søge hjælp i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt, Det gælder ikke kun for børn med særlige behov, men et barn i en udsat position er sårbart og kan måske ikke klare så mange belastninger, som det ikke udsatte barn. Vi skal have vores opmærksomhed på de signaler, barnet sender, og som kan tyde på mistrivsel. Vi er bevidste om, at et barn nogle gange er bedst hjulpet i andre faggruppers regi, og at vores viden og kunnen ikke strækker til. Derfor er det vigtigt at få etableret tværfaglige samarbejder, og at der hurtigst muligt findes en løsning, der tager høje for barnets særlige situation og behov.

 

 

 

 

 

Kostpolitik.

 

 

 

Det er afgørende for børns trivsel og sundhed, at de har en sund, naturlig appetit og en positiv holdning til det at spise. Børn skal selv være i stand til at regulere og mærke om de er sultne eller tørstige, og have en naturlig lyst til at smage forskellige madvarer.

 

Maden i vuggestuen og på Slottet er udelukkende vegetarisk, mens Minislottet på grund af køkkenforholdene får mad udefra og da det bedste tilbud er baseret også på kød, er maden på  Minislottet ikke kun vegetarisk. Til gengæld er Minislottets madtilbud 100 % økologisk, mens vuggestuen og Slottet har en økologiprocent på 85%-90 %.

Alle mælkeprodukter, brød, gryn, æg, ris, bønner og andre tørrede produkter er alle økologisk. Med hensyn til grønsager og det meste frugt er 100 % økologi ikke realistisk, hvis vi samtidigt også gerne vil opnå en vis variation af de råvarer, maden tilberedes af. 

Vi vil gerne være med til at begrænse børns sukkerindtag gennem en bevidst holdning til sukker i mad. I det daglige serveres der ikke sukkerholdige produkter i institutionen hverken som skjult ingrediens eller i form af slik og kager.

Ved festligheder såsom fastelavn, vuggestuens og børnehavens fødselsdag og julearrangementer serveres der f. eks fastelavnsboller, hjemmebagte boller, æbleskiver o.l., da vi mener, det er en del af almindelig dansk madkultur.

 

 

 

Pædagogik i måltidet.

 

I vuggestuen er vi i samarbejde med hjemmet med til at grundlægge barnets spisevaner. Vi mener, der hviler et stort ansvar på os, for at være med til at barnet får et godt, sundt forhold til det at spise, og at det er en betydningsfuld pædagogisk opgave, vi har foran os med at skabe de bedste rammer for gode måltider. I børnehaven bygges der videre på de gode vaner fra vuggestuen. Maden, der tilbydes i børnehaven, er tilberedt af råvarer efter de samme principper, og holdningen til, at det skal være en positiv og lystfyldt oplevelse at spise, er ligeledes den samme. Princippet om selvhjulpenhed er selvfølgelig også gældende i børnehaven, og har indvirkning på rammerne for måltidet

 

I vuggestuen såvel som i børnehaven bliver børnene stillet over for selv at tage stilling til, hvad der skal på tallerkenen og så vidt muligt skal barnet selv tage maden, selv spise og selv vurdere om det er mæt. Det er vores erfaring, at selv meget små børn udmærket er i stand til at give udtryk for, hvad de vil have. Ved hjælp af mimik, fagter eller bestemte lyde gør de os begribeligt, hvad de ønsker, hvis de ikke har sproget endnu..

Mad er for både børn og voksne forbundet med noget lystbetonet, og mad, man synes, ser uindbydende ud eller som lugter ubehageligt, har man ikke lyst til at få i munden, derfor skal børnene ikke smage på maden, hvis de ikke har lyst.  Det er ikke den voksnes opgave at definere, hvornår barnet er mæt,   barnets egen fornemmelse for mæthed skal  respekteres.

 

 

Vi mener, der bliver lagt grunden til mange spiseforstyrrelser og dårlige spisevaner, når måltider udarter til magtkamp mellem den voksne og barnet. Voksne må ikke få rollen som den magtfulde, der påtvinger barnet maden med magt.

 

I vuggestuen og børnehaven er der lidt forskel på reglerne omkring afviklingen af måltiderne. Men denne forskel er begrundet i børnenes forskellige alder og udvikling og ikke i den grundlæggende pædagogiske tilgang til måltidet.

 

Børn ”griser”, synes mange voksne. Vi vil hellere sige, at de er midt i en læreproces, og er i fuld gang med at eksperimentere og tilegne sig verdenen, også når det gælder mad og bordmanerer.

De voksne er forbilleder. Når vi udviser glæde over maden og selv spiser ”pænt”, så lærer børnene, hvordan de skal gebærde sig ved måltiderne.

 

Vuggestuebørn er forskellige i motorisk udvikling bl.a. på grund af aldersspredningen og har forskellige behov for at være i bevægelse, og det har blandt andet den konsekvens, at vuggestuebørn spiser i et meget forskelligt tempo. Nogle sidder meget længe over maden, mens andre er hurtigt færdige og ikke sidder ved bordet mere end højst nødvendigt.

Det betyder, at børnene rejser sig, når de er mætte, og at vi ikke laver konflikter ud af det.

Det er aldeles meningsløst for ”hurtigspiseren ” at skulle vente på ” langsomspiseren”, og omvendt vil det være ubehageligt for ”langsomspiseren ” at skulle forcere tempoet, blot fordi andre spiser hurtigere.

Der er fortrydelsesret, forstået på den måde, at det er tilladt at komme tilbage til bordet, selv om man i første omgang troede, man var færdig. Det kan være svært for et lille barn at overskue, hvor meget sulten rækker til, og omvendt kan barnet også få lyst til en portion mere, men så finde ud af, at det er mæt.

 

Vuggestuebørn vil helst kunne se, hvad de spiser. De bryder sig ikke om at deres mad blandes sammen på tallerkenen, i hvert fald ikke hvis det er andre end dem selv, der gør det. Hvis en voksen skal hjælpe med at øse op, lægger vi derfor hver ting for sig og ikke noget med at hælde sovs udover det hele til sidst.

Vi mener, det er det samme behov for at kunne skelne tingene fra hinanden, der gør sig gældende, når stort set alle vuggestuebørn i en periode konsekvent tager pålægget af brødet. Vi hverken kommenterer eller opfordrer til andet, giver dem blot nyt pålæg, og når barnet er blevet noget ældre, holder det op.

 

Det er vores erfaring, at børn i perioder begrænser deres valg af madvarer til et ganske sparsomt sortiment. Vi ser det ikke som et udslag af kræsenhed, men der imod som en helt almindelig måde at lære noget at kende på, et led i erfaringsdannelsen. Barnet bliver ved med at gøre det samme, gentage de samme ord eller handlinger, indtil det har lært og erfaret hvad det går ud på, og indtil det er en integreret del af barnets beredskab, viden og kunnen.

Vi sikrer barnets behov for en lødig, sund kost ved at måltiderne i vuggestuen er sammensat på en sådan måde, at der er flere slags mad på bordet, som børnene kan vælge ud fra.

Så selv om de fravælger dele af kosten i perioder, kommer de rundt om en varieret kost.

 

I børnehaven er vores indstilling til børnenes forhold til mad nøjagtig den samme som i vuggestuen, og børnenes fravalg af mad, de ikke ønsker at smage på, respekteres.  Måltider skal være rare, afslappede stunder, hvor vi samles og hygger os sammen. Børnehavebørnene er selvhjulpne i en anden grad end vuggestuebørnene, men mange skal stadig guides gennem et måltid, når de starter i børnehaven, og have hjælp til både det rent praktiske med at hælde op og skære ud og også til hvordan man gebærder sig ved et måltid

Vi prøver samtidigt, at gøre det interessant at spise forskellige ting, og de voksne viser gennem en positiv attitude til maden, at den er værd at sætte tænderne i. I børnehaven er børnene mere klar til eksempelvis sund kost, og hvor maden kommer fra. I det hele taget udvikles måltiderne i takt med at børnene får sprog og bliver ældre.

 

Vi har erfaring for at nogle børnehavebørn fravælger måltidet, fordi de ikke har tid, men hellere vil lege. Det er selvfølgelig ikke en holdbar indstilling, så i børnehaven er der den regel i modsætning til i vuggestuen, at alle skal blive siddende ved bordet i et kort stykke tid. Årsagen til denne regel har sit udspring i tre vigtige forhold.

Det ene er det helt elementære behov et barn har for mad et par gange om dagen. Det andet er pædagogisk begrundet, idet samværet med de andre børn omkring måltidet er et led i socialiseringsprocessen og relationsdannelsen i børnegruppen, og hvis barnet ikke deltager, går det glip af meget i forhold til fællesskabet.  Den sidste vigtige årsag er at måltidet er et af de tidspunkter, hvor de voksne kan få en snak om stort og småt med alle børnene og tage temperaturen på, hvad der måtte røre sig i børnegruppen.

 

Hvorfor vegetarmad.

 

 

Vi bliver ofte spurgt, hvorfor vi serverer vegetarmad i institutionen. Det er selvfølgelig også lidt anderledes end traditionel kost i Danmark.  Vi har gjort os mange overvejelser hen ad vejen om maden, men lander altid på at vi ikke vil ændre på, at det er vegetarmad. Vores begrundelser er flere. Noget af det væsentligste er, at vi ved selvsyn kan konstatere ved måltiderne, at børnene er glade for maden, som de spiser med stor appetit. Maden er meget børnevenlig (læs tyggevenlig), og det er let at sammensætte et varieret måltid, hvor der altid er noget på bordet, det enkelte barn kan lide. Det er også af betydning at vegetarmad i mange år har været en del af vores tilbud, og det er i dag et særkende for vuggestuen og nu også for børnehaven. En del forældre vælger os, fordi de selv er vegetarer og ønsker, at barnet får vegetarmad i deres dagtilbud.

 

Og så mener vi helt enkelt, at det er gavnligt i kostmæssig henseende at lære forskellige grøntsager at kende, og at grønt og frugt naturligt bliver en del af kosten. Selv om Minislottets madtilbud indeholder kød, er der også et dagligt tilbud af flere forskellige slags grønsager, så også her fortsætter den grønne linje i madtilbuddet.

 

Vores køkkenpersonale har stor interesse for mad til børn, og har i kraft af deres uddannnelser og viden stort kendskab til sund kost, og ernæringsindhold og et fornuftig sammensat måltid.  Vi er derfor meget glade for vores madtilbud, og de muligheder det giver pædagogisk, at vi kan tilbyde børnene et samlet daglig forplejning.

 

 

 

 

 

 

 

Forældresamarbejdet.

 

Vores mål med forældresamarbejdet tager afsæt i troen på den enkeltes ligeværd og den enkeltes ret. Vi forventer forældresamarbejdet foregår i gensidighed og respekt fra begge parters side, og at der bliver etableret positive og konstruktive relationer mellem personale og forældre.

 

 

Vi mener, at det er i hverdagen samarbejdet mellem den enkelte forældre og personalet skabes. Samarbejdet og kontakten mellem forældre og personale er en stor del af det daglige arbejde, og er en medspiller i det pædagogiske arbejde. Samarbejdet skal være med til at sikre trygge forhold for børnene i institutionen og gavne børn, personale og forældre. Det er både personalets og den enkelte forældres ansvar, at samarbejdet kommer til at fungere.

Som forældre har man behov for at have så stort et indblik som muligt i barnets liv i vuggestuen og børnehaven. Det er vigtigt, at man som mor og far kan se og høre, at barnet får omsorg og opmærksomhed, og bliver passet godt på. Derfor vægter vi en tæt kontakt mellem forældre og personale i dagligdagen, hvor vi kan formidle, at vi har øje for barnet, og har føling med dets trivsel og udvikling.

Institutionens personale har til opgave at sørge for, at kontakten med forældrene er mulig og fagligt kvalificeret. Vi skal være imødekommende og lyttende, og kunne argumentere og fortælle vedkommende om arbejdet i institutionen. Vi forventer at forældre stiller spørgsmål, hvis der er en undren, gør opmærksom på behov og forventninger, men også er imødekommende overfor personalet og arbejdet i institutionen.

Som udflytterbørnehave er der en særlig udfordring i forældresamarbejdet i forhold til daglig kontakt og information, i og med man som forældre ikke har sin daglige gang institutionen.   Dette forhold stiller ekstra store krav til såvel personale som forældre om at være opmærksomme på, om den relevante information gives, og som forældre skal man være god til at gøre opmærksom på, at man ønsker informationen.

 

Forældremøder

 

De former for møder, hvor personalet mødes med forældre, skal styrke og underbygge den daglige kommunikation og trygheden og tilliden til institutionen og det pædagogiske arbejde.

 

Vi har gode erfaringer med den individuelle trivselssamtale og vores tilbud er følgende:

 

En begyndersnak to til tre måneder efter vuggestuestart. Denne samtale har som formål at snakke indkøring, afklare tvivl og undren og i det hele taget være med til at grundlægge det gode samarbejde og opbygge tryghed hos den enkelte forældre i forhold til os og arbejdet i vuggestuen.

Vi har erfaret, at ikke alle synes, der er behov for en samtale allerede på dette tidspunkt, og i de tilfælde venter vi, til behovet er der.

En lignende begyndersnak tilbydes alle forældre, når barnet har været i børnehaven nogle måneder.

 

En årlig trivselssamtale. Tilbydes både i vuggestuen og i børnehaven. Denne samtale tage sit udgangspunkt i barnets trivsel og udvikling, venskaber og kompetencer. Men andre forhold vil også kunne være aktuelle og forældre er velkomne til at komme med input, hvis der er forhold man ønsker drøftet.

 

En udslusningssamtale når barnet er ved at nærme sig børnehavealderen og dermed skal videre til en ny institution. Denne samtale drejer sig mest om barnet, og det at skulle videre i livet som ”stor”.

I denne samtale aftaler vi også, om der er noget af relevans for barnets overgang til børnehave, vi skal være med til at formidle videre. Udslusningssamtalen tilbydes også, selv om barnet fortsætter i vores egne børnehaver.

En lignede samtale tilbydes ved overgang til skole.

 

Andre samtaler med forældre kan altid etableres efter behov, hvis der er brug for det, og ved bekymringer i forhold til barnets trivsel, vil der altid blive taget kontakt til forældrene, og ligeledes vil  forældre altid kunne bede om et møde med personalet.

 

Et årligt fælles forældremøde med valg til bestyrelsen holdes i perioden oktober /november.

 

Andre arrangementer. Udover disse fastlagte mødeaktiviteter bliver der inviteret til forskellige arrangementer i løbet af året, mængden og indholdet af disse arrangementer varierer fra år til år.  Kan være institutionens fødselsdag, julearrangementet, sommerfest og lignende.

 

Forældrebestyrelsen.

 

Institutionen er selvejende og er tilsluttet paraplyorganisation Frie børnehaver og Fritidshjem. Institutionen har driftsoverenskomst med Københavns kommune og hører til i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

De overordnede rammer og retningslinjer for arbejdet i institutionen er beskrevet i driftsoverenskomsten. Bestyrelsens formelle kompetence og ansvarsområder er defineret i vedtægterne, men nok så vigtigt er det konkrete arbejde, der foregår i løbet af året på bestyrelsesmøderne. Vi forventer, at arbejdet i bestyrelsen forgår i samme ånd som alt andet i institutionen, hvor respekt for hinanden, åbenhed og dialog er kerneværdier.

Igennem de debatter, der er på bestyrelsesmøderne, får vi ofte en pejling på, hvordan det pædagogiske arbejde opfattes. Spørgsmål rejst af forældre, bliver tit til emner på vores p-møder og omvendt. Denne praksis er med til at sikre dialogen og samarbejdet. Det er vigtigt at bestyrelsesarbejdet er konstruktivt, fremadrettet og helhedsorienteret.  Vi ønsker at bidrage med vores faglige kunnen og indgå i bestyrelsessamarbejdet med det formål at udvikle arbejdet i institutionen bedst muligt i et reelt samarbejde til gavn for alle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Evaluering og dokumentation

 

Når der i det følgende tales om institutionen, skelnes der ikke mellem, om det er vuggestuen eller børnehaven, der omtales, da måden at arbejde med evalueringer på grundlæggende er den samme.

Vi har valgt at beskrive arbejdet med evaluering som et selvstændigt punkt i læreplanen, og ikke nævne det under læreplanstemaerne enkeltvis, da vi bruger samme metode hele vejen rundt, og derfor finder vi det ikke nødvendigt, at specificere det mere ud.

 

Det at evaluere det pædagogiske arbejde i institutionen er en arbejdsproces, som er en helt uundværlig og velintegreret del af det daglige arbejde.  Vi ser det at arbejde med evaluering, som vejen til at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde, hvor overvejelserne omkring arbejdet bliver sat i relation til de pædagogiske målsætninger, værdier og grundlæggende antagelser hvor på vi bygger hele institutionens arbejde..

Når vi evaluere arbejdet, er det altså ikke tilfældige, individuelle overvejelser, der bliver udslagsgivende for resultatet, tværtimod bliver tanker, diskussioner og refleksioner altid holdt op imod og styret af vores på forhånd definerede værdigrundlag, læringsbegreb og børnesyn. Dermed sikrer vi, at udviklingen i arbejdet ikke bliver tilfældig, men derimod er en fælles proces, hvor personalet alle bidrager indenfor de rammer og mål vi ønsker, institutionen skal udvikles i.  På denne måde evaluerer vi samtidigt hele tiden værdigrundlag, læringsbegreb, børnesyn og grundlæggende viden, da teori og praksis skal stemme overens og være to processer, der komplimenterer hinanden. Det vigtige er, at der til stadighed justeres og holdes øje med, om der sker en udvikling, stor eller lille alt efter, hvilket fænomen vi forholder os til.

 

Hvis der er uoverensstemmelser, er det derfor nødvendigt at finde ud af hvorfor, og det er nødvendigt at stille spørgsmål til den konstaterede uoverensstemmelse.

 

Det kan f. eks. være spørgsmål som:

 

  • har praksis ændret sig, uden vi har været helt bevidste om det og hvorfor
  • stemmer den faktiske praksis overens med det vi ønsker den skal, hvorfor / hvorfor ikke
  • er det en ønskværdig udvikling, eller skal der stoppes op
  • er viden og praksis ikke tilstrækkeligt implementeret i personalegruppen
  • hvad skal der gøres for at sikre kontinuitet og progressionen i arbejdet.
  • hvad kunne der ligge til grund for barnets reaktion
  • hvilken rolle spiller den voksne i konflikten /udviklingen/episoden

 

 

Hvis der opleves overensstemmelse, er det lige så vigtigt at forholde sig analyserende og refleksiv og få stillet spørgsmål til det observerede.

 

Det kan f. eks.være spørgsmål som:

 

  • I hvilke situationer sker der en mærkbar udvikling
  • Hvilke erfaringer kan vi drage og bære videre
  • Hvorfor er det den observerede praksis, der virker
  • Hvor kan vi se, at vi arbejder efter vores pædagogiske principper

Det at udføre pædagogisk arbejde med en høj faglig kvalitet, er afhængigt af den enkelte personales evne til at indgå i dynamiske arbejdsprocesser, hvor uforudsigelighed er et grundvilkår i og med, at arbejdet finder sted i mødet mellem mennesker.  I mødet mellem børn/børn og voksen/barn, og voksen /voksen, det sidste i form af dels andre personaler dels forældre, eller andre eksterne samarbejdspartnere.  De enkelte aktørers reaktioner og input kan ikke rammesættes på forhånd, da mennesker reagerer forskelligt og ikke altid hensigtsmæssigt..

 

At navigere i dette univers kræver omstillingsparathed, faglig viden, overblik, empati og en høj grad af ansvarlighed for helheden og kompleksiteten i arbejdet med de mangfoldige pædagogiske processer, der udgør arbejdet i institutionen.

I den pædagogiske praksis betyder det, arbejdet dagen igennem består af en mængde af situationer, der kræver ændringer og justeringer af de aktuelle handlinger samtidigt med at handlingerne udføres, og derfor ikke kan planlægges i på forhånd.  Men samtidigt forgår der en mere langsigtet evalueringsproces, som tjener til at udvikle eller fastholde de sider af arbejdet, der giver anledning til overvejelser. Den konkrete arbejdsproces med at evaluere arbejdet kan foregå i store såvel som mindre grupper af personale, eller udelukkende hos den enkelte personale, og opstå spontant såvel som  aftalt . Evalueringer kan tage udgangspunkt i både mundtlige og skriftlige fremstillinger af observationer.

Når arbejdsprocesserne evalueres er der fokus på børnenes udvikling, læring og trivsel, og om   dagen er tilrettelagt, så de pædagogiske målsætninger imødekommes og vores værdier respekteres.

 

 

Evalueringerne indgår som nævnt som en naturlig og manifest del af vores arbejde og foregår i forskellige og vekslende situationer, som vi lidt forenklet, kan opdele i følgende hovedområder :

 

-        den daglige her og nu situationsbundne evaluering,

-        den forberedte evaluering som foregår på møder, og hvor der er dataindsamling før mødet.  Den kan både rette sig mod hele børnegruppen eller det enkelte barns udvikling og trivsel, eller være en arbejdsproces, hvor udvalgte fokuspunkter eller delelementer af det pædagogiske arbejde behandles.

-        den overordnede evaluering, som har til mål at udvikle arbejdet generelt i institutionen, evaluering af arbejdsprocesser, eller nye tiltag og kvalitetskontrol af udviklingen i institutionen som helhed.

 

Metoden vi anvender i evalueringer er i sin arbejdsgang den samme, men kan udføres på lidt forskellige måder, alt afhængig af hvor i praksis vi befinder os.

 

Vi benytter os af en arbejdsmetode, som starter med en undren eller en iagttagelse, derefter følger en analyse af det observerede, der så fører til en ny handling.

 

Det er en proces, der er fagligt udfordrende, og som man skal lære, men det er et fagligt mål,at så mange som muligt i personalegruppen er reflekterede praktikere eller har opnået ekspert status på området. Det skal være en integreret del af personens faglige beredskab og faglige profil.

 

Til at understøtte arbejdet med at evaluere, benytter vi os gerne af Iagttagelse og Fortælling, som metode til at indsamle data og til at anskueliggøre en problemstilling eller et fænomen, der har givet anledning til undren. Det kan eksempelvis være et barns reaktioner i forskellige situationer, eller børnegruppens måde at fungere sammen på.

Andre gange foregår processen udelukkende baseret på en mundtlig fremstilling af det iagttagede fænomen, som så efterfølgende snakkes om i personalegruppen. Det er vores erfaring, at det ikke er så afgørende for processen, om det er på basis af en skriftlig eller en mundtlig fremstilling. Det er det at lave analyserne og refleksionerne i et fælles forum, der befordrer resultatet. Det er de mange synsvinkler og oplysninger og drøftelser i fællesskab, som giver det faglige input, der kvalificerer arbejdet.

 

I forbindelse med planlagt aktiviteter, er det almindelig praksis at det personale, der har deltaget udveksler erfaringer om forløbet og blandt andet tager stilling til om aktiviteten udfyldte et behov hos børnene, om børnene var motiverede og koncentrerede og udviste interesse, eller det modsatte. Det kan også være erfaringer med det praktiske omkring udførelsen af aktiviteten, der gøres til genstand for evaluering enten løbende eller til sidst.

En sådan evaluering forholder sig til den konkrete børnegruppe, som har deltaget / deltager og vi kan ikke nødvendigvis bruge disse erfaringer generelt, da en anden børnegruppe måske har helt andre behov, men over tid lejres der selvfølgelig en vis mængde viden og erfaring samlet set i personalegruppen.

 

Der er i det ovenstående redegjort for den evalueringsproces, der foregår internt i institutionen, og som er et omdrejningspunkt for udviklingen og læringen og i det hele taget det pædagogiske arbejde.  Refleksionsprocesserne får karakter af intern dokumentation, men kan ikke nødvendigvis bruges som dokumentation udadtil. Det vil som oftest kun være resultatet af refleksionen, der når ud over personalegruppens kendskab.

 

Det at dokumentere ”ud af huset”, er en helt anden proces, som i det daglige primært har forældrene som målgruppe. Den daglige kontakt mellem forældre og personale er meget vigtig, men vi understøtter kommunikationen med billeddokumentation. Vi viser gennem billeder af forskellige aktiviteter og situationer, hvad der sker i institutionen. I børnehaverne er det almindelig praksis at forældre er på besøg hele dagen, kører ud og hjem sammen med os i bussen, og i det hele taget deltager i institutionens liv en hel dag. Det ser vi som en unik mulighed for at give et godt indblik i, hvordan vi arbejder.

En anden metode til dokumentation, vi tit benytter os af, er praksisfortællinger. Praksisfortællingen som metode er et fantastisk anvendeligt redskab, der kan bruges både internt i institutionen, som oplæg til diskussion om praksis og yderligere refleksion, eller til at anskueliggære og uddybe forhold omkring enkelte børn eller gruppen, og eksternt til at give information om både det enkelte barn, gruppen og arbejdet idet hele taget. Pointen er at praksisfortællingen med en ret enkel og hurtig metode, fortæller utroligt meget og let kan målrettes et givent forhold.

 

I efteråret 2014 skal institutionen deltage i et kompetenceudviklingsforløb omkring det at arbejde med refleksionsfællesskaber som metode til udvikling af det pædagogiske arbejde og indhold. Det ser vi frem til, da det er en arbejdsmetode, der umiddelbart falder godt i tråd med vores eksisterende praksis, og derfor kan bruges som et fagligt løft af en allerede eksisterende praksis.

 

 

 

 

 

 

 I det følgende gives et eksempel på, hvordan en pædagogisk proces kan forløbe og evalueres.

 

 

 

 

 

Etablering af storegruppen i vuggestuen.

 

I november 2011 besluttede vi et nyt tiltag, således at 5.gruppe i vuggestuen kom til at bestå af de 10 børn i vuggestuen, der var ældre end 2 år og 10 mdr. Børnene skulle sammen videre i vores børnehave Minislottet d. 6. feb. 2012.

Beslutningen blev taget for at udvide vores pædagogiske tilbud til denne gruppe af børn, som vi skulle beholde i vuggestuen, indtil Minislottet var klar til at modtage dem. Gældende for alle børnene var at de fyldte deres 3. år i vuggestuen.

Der var en oplevelse i vuggestuen af, at vuggestuens almene tilbud ikke synes tilstrækkelige udfordrende for dem. Flere af dem havde ikke længere brug for deres middagslur,, deres leg udviklede sig og blev mere pladskrævende, samtidigt med at de havde behov for øget uforstyrrethed, de var videbegærlige og spørgelystne og stillede andre krav til omgivelserne end tidligere. De var godt på vej til at være fuldbefarne børnehavebørn, og vi måtte finde en løsning, der kunne imødekomme deres ændrede aldersbetingede behov.

 

Storegruppen fik tildelt faste voksne, 2 pædagoger og 2 medhjælpere til at varetage gruppetiden. Gruppetiden  blev defineret som  hvert middagsmåltid og en ugentlig turdag .

 

Storegruppens turdag var onsdag i tidsrummet 09.30-12. Her gik de i børnehavens opsamling, hvor der er mulighed for andre aktiviteter end i vuggestuen. Børnene havde på disse dage madpakker med, som vores køkkenpersonale smurte til dem om morgenen. Var der af en særlig årsag ikke mulighed for at tage i opsamlingen aftaltes det, at storegruppen gik en tur ud af huset i stedet.

Ved frokosten kom børnene ud at sidde i 5.gruppe i alrummet og spiste sammen.  Måltidet skal ses som en pædagogisk aktivitet med det formål dels at ryste børnene sammen som en gruppe og dels at forberede dem på de opgaver omkring spisesituationen, som de møder i børnehaven. F.eks. øgede forventninger til selv at smøre maden, selv øse al mad op, selv bære service hen på rullebordet efter måltidet.

Det blev besluttet, at børnene ikke selv kunne bestemme, om de skulle være med i gruppen.. Da tilbuddet var nyt og børnene ikke vidste, hvad det gik ud på, kunne vi ikke forvente, at børnene umiddelbart synes om ideen. De havde på forhånd ikke nogen mulighed for at vurdere, hvor sjov denne gruppe kunne blive for dem. De voksne skulle med deres engagement skabe lyst hos børnene til at deltage.  De fik altså ikke mulighed for at vælge det fra.

 

 

Vi kan opsummere følgende:

 

Vi har som princip i det pædagogiske arbejde altid at tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og det enkelte barns behov. Da der opstod et nyt behov i børnegruppen, skulle vi imødekomme det i praksis, og løsningen blev en nyorganisering af den berørte gruppes dag i vuggestuen.

 

Et andet princip er at børnene er selvbestemmende indenfor de rammer, som vi opstiller ud fra vores viden om børns udvikling og behov. I dette tilfælde vurderede vi, at det var nødvendigt at tilsidesætte børnenes ret til eget valg af aktiviteter i starten og så stole på, at børnenes oplevelse af, at deres behov for nye udfordringer blev imødekommet, nok skulle gøre dem interesserede og motiverede. Det er en anderledes praksis, da vi ellers vægter børnenes eget valg af aktiviteter inden for de pædagogiske rammer højt, som en del af den personlige kompetenceudvikling.

I dette tilfælde vurderede vi, at det var i orden, da fordelen for børnene på denne måde var den mest optimale, og at det at fravige praksis var en forudsætning for hele projektets opstart og videre forløb.

 

Et tredje princip i vores arbejde er at give børnene de bedst mulige betingelser for relationsdannelser og udvikling af personlige kompetencer. Det kunne vi se gode muligheder for at imødekomme i en storgruppe, hvor børnene kunne se og opleve sig selv og hinanden i nye konstellationer og gennem nye krav til færdigheder og kunnen.

 

 

Evaluering

 

Ved opstart mente flere af børnene ikke, at de skulle være en del af 5. gruppe og protesterede mod at deltage. Fra de voksnes side blev der lagt vægt på, at børnene nu var store og at alle de børn, der snart skulle i børnehave, skulle være i 5. gruppe.  Vores forventning til at de voksnes entusiasme for projektet ville få børnene med på ideen, viste sig at holde stik. Især argumentet med at skulle i børnehave viste sig gangbart. Efter lidt tilvænning var det nok at sige ”hvem er det, der snart skal i børnehave, alle de der snart skal i børnehave skal i storegruppen?!” så kom børnene løbende og var glade og motiverede for at være en del af gruppen.

 

-        Børnene fik tydeligt endnu mere øjnene op for hinanden, og relationen børnene imellem blev tydeligt stærkere gennem tiden op til børnehave start. Det blev observeret, at der blev skabt nye legekonstellationer børnene imellem også udenfor storegruppetiden.

 

-        Børnene i storegruppen fik i kraft af deres ture til børnehavens opsamling en bedre fornemmelse af, hvad deres/en børnehave er for en størrelse. De fik en direkte erfaring med de fysiske rammer for en børnehave, og da alle børn skulle fortsætte videre i vores børnehave så ikke blot en abstrakt viden om en børnehave, men en konkret viden om deres kommende børnehave. Samtidig fik børnene erfaring med børnehavens opsamlings fysiske beliggenhed i deres nærområde og dermed øget viden om deres nærområde. Alt  i alt fik børnene en unik mulighed for, at overgangen til børnehave blev så blid som muligt.

 

-        På grund af de fysiske rammer i opsamlingen var det muligt at lave aktiviteter med dem på en anden måde end i vuggestuen (mere plads).

 

-         Det at så stor en gruppe var ude af huset en gang om ugen skabte en ny situation for vuggestuens øvrige børn. Når børnene var ude af huset, var der en mærkbar oplevelse af mere ro og roligere tempo, der var mere plads og fred til og ro til at være sammen og lege i vuggestuen. Denne ro blev også positivt bemærket af forældre, der kom i vuggestuen på det tidspunkt, hvor storegruppen var på tur.

 

 

Ændringforslag:

-        Det viste sig over tid at de stuer, som personalet til storegruppen kom fra, var svære at dække ind personalemæssigt på tilfredsstillende måde i dialogen omkring de øvrige børn på stuen. Hvis de storgruppeansvarlige havde været en fra hver stue, havde det udlignet sig bedre. Normalt er det ikke et problem, vi oplever i vores praksis, og havde derfor ikke haft øje for at det lange tidsforløb i dette tilfælde skabte en mangelsituation i forhold til kommunikationen.  Altså fordel belastningen mellem alle stuer.

 

-        Tidspunktet for afgang kl.09.30 var ikke optimalt, flere af børnene havde ofte forberedt sig på at deltage i morgensamlingen på stuen og havde derfor svært ved at omstille sig til at skulle af sted, hvorved børnene ofte ikke var klar til at gå førend 9.45-10 tiden..  

 

-        Onsdagen som storegruppedag var ikke gennemtænkt i forhold til madplanen, set i børneperspektiv. Onsdag er rugbrødsdag, og i voksenperspektiv en god dag , da det er let for køkkenpersonalet bare at lave madpakker den dag. Men i madpakkerne var der ikke -” bøffemadder ”.  Bøffemadder er paneret nødderulle, som ellers er et fast indslag i onsdags menuen,) Hvor meget bøffemadder betyder for børnene, fik vi indblik i her, da de var tydeligt skuffede, da de gik glip af ugens madmæssige højdepunkt. Altså vil det være bedre med en anden ugedag., eller bøffemadder i madpakkerne.

 

-        Aktiviteterne i opsamlingen kunne med fordel have været planlagt mere forud/hjemmefra.

-         

Hvad fik børnene ud af det – storegruppen set fra et børneperspektiv:

Børnene fik nye venner. De blev bekendte med hinanden og dannede venskaber /relationer, som kunne fortsætte direkte i børnehaven. Dette var nok en af de mest bemærkelsesværdige ændringer set fra børnenes perspektiv. Oplevelsen hos børnene af at få venner og relationer til andre jævnaldrende børn skabt ved at børnene var sammen om noget – et fælles tredje.

Børnene fik en mildere overgang fra vuggestuelivet til børnehavelivet ved at de praktiske opgaver, som det forventes, at de kan overskue i børnehaven,var blevet præsenteret allerede i vuggestuen.  I  vuggestuen havde de det mentale overskud til at tilegne sig nye egenskaber frem for at disse skulle tilegnes samtidig med alle de nye indtryk, der er i forbindelse med børnehavestart. Børnene har på denne måde kunnet opleve handlesammenhænge på tværs af institutionerne, som skaber genkendelse og derved tryghed for dem i deres nye børnehaveliv.

 

Hvad erfarede vi.

 

Personalet Minislottet fik en gruppe topmotiverede børn klar til start i børnehave, som meget hurtigt blev fortrolige med deres nye institutionsliv. Om de havde været det uden storegruppe forløbe, kan vi jo ikke sige noget om, men det var i hvert fald tydeligt, at børnene hurtigt var trygge i det nye miljø.  Hvis samme situation skulle opstå igen, har vi haft en god proces og erfaring, som vi kan bygge videre på. Erfaringerne fra storegruppen er efterfølgende også brugt i vores generelle børnehaveforberedende arbejde i vuggestuen og har indflydelse på blandt andet hvornår det at spise uden hagesmæk og selv at smøre mad introduceres.

 

 

 

 

LÆREPLANER

 

 

 

DE SEKS TEMAER

 

 

 

 

SPROG

 

NATUR OG NATURFÆNOMENER

 

KROP OG BEVÆGELSE

 

SOCIALE KOMPETENCER

 

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

 

KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

 

 

 

Læreplan om sprog.

 

 

Alle mennesker – børn som voksne – har et grundlæggende behov for at blive forstået og at kunne gøre sig forståelig over for andre. Vi bruger sproget i møde med omverdenen, til at forstå og erkende, lære, skabe relationer og i det hele taget er sproget en grundlæggende menneskelig kompetence. Derfor er det af stor betydning for det enkelte barn at udvikle sproget som kommunikationsredskab så nuanceret og præcist som muligt.

 

 

Overordnet mål.

 

Vi skal i det pædagogiske arbejde agere på en sådan måde, at det er med til at fremme barnets sproglige udvikling og kommunikative kompetence.

 

Vi skal være opmærksomme på, at det enkelte barn udvikler sproglige forudsætninger, som gør det i stand til at udtrykke sig og som støtter udviklingen af sociale relationer.

 

Vi skal understøtte en sproglig udvikling, som gør barnet i stand til at tilegne sig viden, gøre erfaringer og reflektere og at udvikle sig kreativt.

 

Vi skal støtte barnet i dets begrebsforståelse og begrebsindlæring.

 

 

 

Hvad forstår vi ved sprog?

 

 

Først vil vi præcisere, at vi, når vi snakker om sprog / sprogudvikling, ikke kun forstår det som ord.

Mennesker betjener sig af mange forskellige måder at udtrykke sig på, og ikke mindst vuggestuebarnet kommunikerer langt hen ad vejen ved hjælp af mange sproglige udtryk, nonverbale såvel som verbale.

Vi skal huske at vuggestuebarnet er meget konkret tænkende, og dets erfaringer er i høj grad bundet til situationen og ikke altid reflekteret på det abstrakte plan.

 

 

Vi vil nu nævne de sproglige udtryksformer, der for os er de væsentligste måder at opfatte sprog på:

 

-        gråd

-        pludre ord /lyde

-         ”rigtige ”ord / talesprog

-        nonverbalt sprog/ kropssprog/mimik

-        billedsprog ( at tegne, se på billeder, male )

-        skriftsprog (at kunne skrive /læse ), tegn-symboler-tal.

 

 

Hvad bruges sproget til?

 

-        At kunne kommunikere med andre

-        At kunne udtrykke følelser og behov 

-        At kunne tilegne sig viden, tænke og reflektere

-        At kunne skabe relationer og udvikle sig i sociale sammenhænge.

-        At kunne fælles gøre oplevelser og skabe fælles forståelse

-        At kunne udvikle sin identitet som menneske 

 

 

 

Hvad skal vi gøre?

 

Vi mener, det er af stor betydning for vores muligheder for at påvirke sprogudviklingen hos børnene, at vi forholder os kritisk og aktivt til vores egen sprogbrug og bruger sproget professionelt.

Først må vi gøre os klart at vi er rollemodeller for børnene. Børn tilegner sig sprog / sprogbrug  blandt andet gennem efterligninger og tilpasninger til den kontekst de er i, derfor er det vigtigt, vi medtænker sprog i det daglige samvær med børnene.

 

 

Vi kan gennem en iagttagelse af, hvordan børn ofte bruger personlige stedord, få et indblik i hvordan det foregår i barnets verden. Mange vuggestuebørn siger: ” mor henter dig”, men det de mener er :”mor henter mig” . Forklaringen må være, at når ” mor” går om morgenen, siger hun: ” mor henter dig”….. og barnet tager altså den formulering til sig, men giver det en anden mening.

Det er en interessant iagttagelse, vi kan bruge til at forstå barnets sprogudvikling, og som viser os vigtigheden af at bruge sproget korrekt som det gode eksempel.

Vi kan ikke lade være med at tænke lidt over, at mange voksne bruger at omtale sig selv i tredje person, når de snakker til børn. Sætninger som ”kom hen til Gerda ” eller ”nu skal vi have skiftet ble”, måske ikke ligefrem forringer sprogudviklingen, men måske forsinker det barnets sproglige forståelse af brugen af stedord.

 

 

Et professionelt sprog skal være et autentisk sprog. Mænd og kvinder udtrykker sig ikke altid ens, unge /ældre bruger ord forskelligt, og det er kun med til at udvide sprogforståelsen. Humør og følelser må godt afspejles og udtrykkes gennem vores sprog, men vi skal holde os for øje, at sprog også er et styrings – og formidlingsredskab, og derfor stiller det faktisk store krav til os i forhold til, hvordan vi sprogligt opfører os over for børnene. Det er ikke kun ordenen vi siger, der betyder noget. Tonefald og ansigtsudtryk er en del af det sproglige udtryk. Vrede, sure voksne er ikke fremmende og motiverende for lysten til at lære.

Signalværdien i sproget er en grundlæggende faktor, vi skal huske på og tænke over. Vi formidler moral, etik, normer og kultur gennem vores sprog, og derfor er det ikke lige meget, hvad vi siger og gør.

 

Vi tager udgangspunkt i at børnene er ligeværdige med os, men vi er ikke jævnbyrdige parter. Det er de voksne, der kan justere ind og er ansvarlige for, hvordan der snakkes.  Den 0-6 årige er ikke bevidst om , hvad godt og dårligt sprog er, men tager ved lære af det sprog ,der tales i dets omgivelser. Vi skal være bevidste om vores ordvalg og tonefald og være nuancerede i vores udtryksform Vi skal ”snakke pænt ”, vi kan ikke forvente børn udvikler et nuanceret, brugbart og gangbart sprog, hvis de mødes med slang, bandeord, ironi og råben.

 

Vi skal tale med børnene og ikke til dem eller henover hovedet på dem. Vi skal være tålmodige og ikke afbryde børnene, give dem plads og søge at forstå, hvad de vil sige. Det er vigtigt at børnene føler sig set og værdsat.

Vi skal arbejde ud fra den forståelse, at en veludviklet og nuanceret begrebsverden koblet med et aktivt sprog og et tilstrækkeligt ordforråd er en grundpille i et godt fungerende sprog.

Vi vil i 2014 sætte ekstra fokus på sprogarbejdet, Ved at tage udgangspunkt i personalets sprogbrug forventer vi, at det sproglige miljø opkvalificeres. Vi vil blandt andet have fokus på børnenes forståelse og brug af forholdsord, mængder, farver og brug af sproglige løsninger og handlemuligheder for barnet i konfliktsituationer med andre børn.

 

 

Konkrete tiltag der fremmer sprogudviklingen.

 

Vi er af den opfattelse at sprogudvikling foregår hele tiden og ikke er begrænset til særlig udvalgte tidspunkter knyttet til særlige aktiviteter. Men med fokus på sprog, er det på sin plads at kigge lidt nærmere på, hvor vi kan gøre en ekstra indsats.

 

Følgende er en opremsning af mulige områder, der retter sig mod sprogudvikling. Vi anser det ikke for en udtømmende oversigt, men mener opmærksomheden gennem de nævnte aktiviteter kommer godt rundt om de situationer, hvor vi har fokus på sprog eller gør noget aktivt for sprogudviklingen.

 

-        Synge med børnene. Rim og remser indgår i sang repertoiret

-        Snakke med børnene i det daglige samvær, og lade talesproget være ledsager til handlinger.

-        Være nuanceret og præcis i sine verbale henvendelser til børnene

-        Sørge for god kontakt og opmærksomhed i nære situationer med barnet/børnene.

-        Læse bøger, hvor vi kan snakke om indholdet. Dialogisk læsning.

-        Det skal være muligt for barnet at kunne eksperimentere med former farver og materialer. Papir farver, puslespil og legetøj skal være tilgængeligt.

-        Give mulighed for så mange sanse oplevelser som muligt .

-         Rytmik

-        Indrette huset så det er inspirerende og giver forskellige sanseindtryk gennem farver og former.

-        Sørge for at indretning giver muligheder for leg og samvær.

-        Begrænse støj, og i det hele taget skabe miljøer , der lægger op til  kommunikation.

-        Snakke uden at råbe, så snak ikke bliver en kamp om hvem der kan råbe højest

-        Spille forskelligt musik for børnene – klassisk, jazz, pop, osv.

-        Arbejde med menneskelige udtryk. Bl.a Trin for Trin

 

 

 

 

 

Morgensamlingen med sang set med fokus på sprogudvikling.

 

Vi vil ikke beskrive læringsindholdet i alle de nævnte tiltag og aktiviteter. Mål og formål med nogle af dem giver mere eller mindre sig selv. Til gengæld har vi valgt at beskæftige os mere indgående med, hvad det pædagogiske indhold i det at synge med børnene betyder ud fra en sproglig vinkel.

Eksemplet er taget fra vuggestuen.

 

At synge med børnene er for os en ultimativ pædagogisk aktivitet. Vi mener den indeholder stort set alle de elementer, der skal til for at træne sproget.

Når man synger, træner man sit sprog ved hjælp af ord, rytmer, rim og remser, lyde, bevægelser og gennem kommunikation.

 

Vi synger med børnene hver dag mellem 9.30 og 10.00. Som oftest er det en til to voksne og stuegruppen, der samles på stuerne og synger.

Vi starter altid med at spise frugt og snakke om, hvem der er kommet i vuggestue i dag.

Allerede her mener vi, der sker en sproglig træning, idet børnene skal koncentrere sig om at høre efter og rette opmærksomheden mod hinanden. Børnene bliver opmærksomme på, at de hedder noget forskelligt og er forskellige personer. Vi opfordrer børnene til at sende tallerkenen med frugt videre og nævner børnenes navne. Et begreb som ” send videre” er noget, de skal erfare sig til at forstå, ofte guidet igennem ved hjælp af den voksnes. Børnene lærer at koble ord og handling sammen, samtidigt med at de erfarer noget om sociale spilleregler i forhold til at dele med andre.

 

Vi synger oftest sange med fagter til, det vil sige, at det enkelte barn oplever både talesprog, og ord / begreber illustreret ved hjælp af ”tegnsprog ”. Samtidigt bruger vi ind imellem konkrete ting til at understrege, hvad sangen handler om, et dyr eller en bil for eksempel. Ind imellem får børnene stillet den opgave at vælge en sang fra en sangbog

 

Gennem sangene bliver børnene præsenteret for en meget koncentreret sprogindlæring. Både konkrete ting og abstrakte begreber optræder i sangene. Den måde vi har organiseret det at synge på, giver det enkelte barn mulighed for at percipere både auditivt og visuelt samtidigt med, at det kan vælge det kropslige udtryk repræsenteret ved fagter eller mimik eller fysiske handlinger som eksempelvis at holde hinanden i hånden, gemme sig for trolden og lignende, og så selvfølgelig muligheden for at sige ord.

Det er ret fantastisk at opleve, at det lille nye 13 måneders vuggestuebarn i løbet af en uges tid er i stand til at vælge en sang ved hjælp af en bestemt bevægelse, som åbenbart bliver den, der symboliserer sangen for barnet. Vi tror det er med til at kvalificere sproget og motivere barnet til at bruge sit sprog, at det oplever rent faktisk at blive forstået og at dets forsøg på kommunikation lykkes og barnet får respons.

 

Når vi synger, sker der samtidigt en indlæring og udvikling af forskellige sociale færdigheder. Børnene lærer at lytte efter hinanden, og at respektere de andres valg. De lærer at vælge for sig selv og konsekvenser af at kunne vælge. Nogle gange kan vi opleve, at et barn pure nægter at synge en sang valgt af en anden. Det er i orden, men sangen bliver sunget alligevel.

 

Når vi synger sammen, oplever vi også glæde og samhørighed børn og voksne imellem. Et forhold vi sætter i forbindelse med sprogudvikling, da den gode stemning fremmer kreativitet og lyst til at eksperimentere med ord. Det er karakteristisk for ”sangudviklingen” i huset at sangene ændres og udvikles gennem samspillet med børnene. Det er ikke ualmindeligt, at den samme sang bliver sunget med forskellig tilpasset tekst rundt om i huset.

Vi håber og tror desuden at vi gennem morgensamlingens mange facetter er med til at støtte børnene i deres gruppefølelse og venskabsrelationer.

 

Og netop venskaber og relationer børnene imellem må ikke glemmes i forståelsen af sprogmiljøet i institutionen. Der er ingen tvivl om, at børnene lærer meget af hinanden sprogligt, og at det nødvendigvis må foregå i samspillet børnene imellem. Hvordan de tager ved lære af og påvirker hinanden, ved vi i virkeligheden ikke så forfærdelig meget om. Men når det ikke fungere for et barn, er der ingen tvivl om, hvor hæmmende det kan være for barnets hele udvikling og dermed for dets muligheder for at lære.

 

 

Sprogligt svage børn

 

Et barn, der er kommunikativt svagt, og som følge deraf er i fare for at få et perifert gruppetilhørsforhold og måske generelle udviklingsskævheder,kræver ekstra opmærksomhed og bevågenhed i det pædagogiske miljø og arbejde. Det er ikke entydigt, hvordan der skal sættes ind. Det skal nøje overvejes i hvert enkelt barns tilfælde, hvordan det er muligt at hjælpe barnet videre.

Mange faktorer er med til at tegne billedet af barnets vanskeligheder, og skal tages med i det samlede billede af barnets udfordringer..

 

Gennem 3 års testen har vi et redskab, der medvirker til at identificere de børn, der har behov for en ekstra indsats, men den kan selvklart ikke stå alene, og ofte vil vi allerede i vuggestuen være opmærksomme på om et barn har/eller vil kunne udvikle sproglige begrænsninger.

 

I denne sammenhæng vil det føre for vidt at forholde os til alle de forhold, der kan forringe et barns sprogudvikling, men det er på sin plads at nævne nogle områder, der skal overvejes nærmere.

 

Det er altid vigtigt, at få afklaret om barnet hører normalt, før der tages yderligere skridt.

Barnets alder og tidligere helbredstilstand må med i overvejelserne, her under om det er født for tidligt.

Har der været eller er der stressende forhold i barnets liv. Skilsmisse, lige blevet storesøster.

Er der andre områder, hvor barnet ikke udvikler sig, er der noget specifikt, eller kan der ses en sammenhæng i udviklingsniveauet.

Et godt, tæt forældresamarbejde er at foretrække og er af indlysende årsager det mest optimale. Men hvis vi skal støtte og hjælpe et barn, må mangler i forældresamarbejdet ikke forhindre os i at gøre noget.

Det skal overvejes, om andre instanser skal kontaktes, (sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog, læge, sagsbehandler med flere).

 

Da vi indtil videre stort set ikke har haft tosprogede børn i institutionen, er vores erfaring med de problematikker, der eventuelt kunne være forbundet med disse børns sprogudvikling, ikke særlig stor. Vi har ikke som institution brugt kræfter på at forberede os på at situationen måske ændrer sig. Det er imidlertid vigtigt for os at gøre klart, at vi er opmærksomme på, at tosprogede børn kan være børn med særlige behov for en indsats på sprogområdet.

 

 

 

Dokumentation og evaluering af arbejdet med sprog.

 

I gennem årene hvor vi har arbejdet bevidst med har vi gjort os mange tanker og i evalueringerne kan man høre blandt andet følgende udsagn:

 

”Jeg er to sproget, forstået på den måde at jeg har et privat sprog og et arbejdssprog, og jeg er meget klar på, hvornår hvilket sprog bruges.”

 

”Jeg er blevet mere anerkendende i min kommunikation med et barn, og oplever god kontakt og positiv respons fra barnet.”

 

”Vi kan se det øger børnenes spørgelyst og interesse for omgivelserne, når vi ændrer på udsmykningen af et rum. Så sammenhængen mellem pædagogik og sproglig udvikling er lysende klar for mig.”

 

”Jo mere jeg selv synes det er sjovt at synge, jo mere begejstrede er børnene, og desto længere kan de koncentrere sig. Engagement smitter.”

 

Ovenstående udsagn taler for sig selv og viser, at den voksne gennem at være en positiv, engageret  rollemodel sætter sit præg på og forbedrer læringsmiljøet og er medvirkende til at fremme begrebsudvikling, sprog og personlighedsudvikling.

Der er en hel klar oplevelse i personalegruppen af, at det pædagogiske niveau i arbejdet med børn og sprog har taget et hop kvalitetsmæssigt, og at årsagen hertil skal findes i det øgede bevidste fokus.

 

Den anden del af arbejdet med sprog foregår i børnene selv, og de pædagogiske tiltag er mere rettet mod de udviklingsprocesser, der sker i det enkelte barn, og så bliver dokumentationen vanskeligere. Vi kan ikke opstille konkrete mål for den generelle sproglige udvikling, som børnene skal leve op til, men vi vil gerne kunne se en udvikling og kunne se, at barnets sprog er godt på vej.

Vi ville ved at benytte os af Iagttagelse og Fortælling som metode til dokumentation, se på historier, der viser noget om børnenes relationsdannelser og deres evne til at kommunikere. Det siger jo ikke nødvendigvis noget om vores indsats på området, men vi har erfaret, at det er en velvalgt dokumentationsform, når vi snakker om sprog -og kommunikationskompetencer, fordi vi gennem iagttagelserne og fortællingerne får placeret barnet i en kontekst, som mindsker risikoen for misforståelser, og gør barnets intentioner meget tydeligere.

 

 

Vores konklusion er altså, at vi gennem det bevidst fokus, har fået etableret en praksis i det pædagogiske miljø i institutionen,der er gennemsyret af sprogstimulering og sprogudviklingsmuligheder for det enkelte barn. Vi har så at sige set vores arbejde efter i sømmene, og nået der til, at vi er sikre på at vores mål om en integreret praksis på sprogområdet er tilstede i institutionens hverdag.

 

 

 

 

 

Læreplan for natur og naturfænomener.

 

Det er fundamentalt for mennesket, at forstå den verden vi lever i. Den måde mennesket udnytter, beskytter og forholder sig til naturen er med til at definere vores livsvilkår på godt og ondt. Det er derfor vigtigt, at børn så tidligt som muligt får et forhold til naturen og forstår sammenhænge og muligheder.

 

Overordnede mål.

 

Vi skal i det pædagogiske arbejde være med til at give barnet forskellige og mangeartede naturoplevelser som kan understøtte og udvikle barnets kendskab til naturen, og søge at give barnet en gryende forståelse for menneskets placering og samspil med natur og resurser.

 

Vi skal understøtte barnets nysgerrighed og hjælpe det med at forstå og udforske naturen og sammen med barnet søge viden om naturen.

 

Vi skal være medvirkende til at barnet oplever og udvikler glæde ved natur og naturoplevelser og lyst til at være i naturen.

 

 

 

 

Hvad forstår vi ved natur.

Natur er et bredt overordnet begreb. Vi har valgt at lave en forenklet inddeling af måder at betragte naturen på.

 

 

Vi har inddelt i tre kategorier:

 

-        Den vilde natur –  skov, strand, , eng, vildtlevende dyr, åer, søer, flora, vejret, naturfænomener.

 

-        Den tæmmede natur – haver, parker, legepladser, husdyr, marker / dyrkede områder. 

 

-        Den bearbejdede natur – resurse udnyttelse og miljøbevidsthed, fødevarer og produktfremstilling.

 

Denne inddeling er sikkert ikke fyldestgørende i enhver henseende. Vi mener imidlertid, den kan være en hjælp i arbejdet med at målrette aktiviteter og pædagogiske tiltag omkring børn og natur, og være med til at sikre at vi får medtænkt mange sider af naturen og naturfænomener.

 

 

 

 

 

 

 

Principper for arbejdet med natur og naturfænomener.

 

Natur og natur oplevelser er en enestående mulighed for barnet til at lære og forstå og blive klogere på sig selv og omverdenen. For at naturen skal blive en del af barnets forståelsesramme, er det vigtigt, at naturen ikke kun er noget man tager ud og kigger på. Naturen skal være en integreret del af hverdagens oplevelser og muligheder.

Når vi nu ved, at den 0-6 årige overvejende lærer gennem egen aktivitet, bliver det vores opgave at sørge for at børnene kommer ud og får mulighed for kontakt med natur. Børnene skal ud at lege, ud for at opleve, sanse blive opmærksomme på deres omgivelser Vores institution har unikke muligheder for at introducere naturen i børnenes liv i og med vi har så fantastiske udendørs faciliteter både i vuggestuen og på Slottet og Minislottet. Derfor er udendørsliv og kontakt med natur en helt integreret del af vores praksis, som ikke kræver de store foranstaltninger, Vi har det lige uden for døren,

 

Naturen er velegnet til at træne sin krop og forbedre og udvikle motoriske færdigheder.  Naturen er også et velegnet rum til at danner relationer og være sammen. Vi har valgt ikke at fokusere på disse omstændigheder under Natur læreplanen og i stedet gøre det under Krop læreplanen.

 

Vi vil i institutionen være med til at give børnene en begyndende miljøbevidsthed. Vi mener, det er en del af menneskets forhold til naturen, at vi forholder os til resurseforbrug og forurening. Børnenes muligheder for at forstå de store sammenhænge er selvklart nært forbundet med deres øvrige viden og udvikling, og vi kan ikke forvente, de forstår det umiddelbart, men vi tror, det er nyttigt at starte så tidligt som muligt. Vi kan godt sige til dem, det ikke er nogen god ide at trække ud i wc`et tyve gange, og at de skal lukke vandhanen.

 

Den voksnes rolle er at være den gør opmærksom på og ”styrer” børnenes blik og opmærksomhed på naturen. Den voksne er den der lytter og besvarer spørgsmål, den der viser, hvad man kan finde, hvordan man behandler dyr og respekterer dyrelivet, hvordan man færdes i naturen, og hvordan man passer på den.

 

Her følger et lille eksempel som illustrerer på bedste vis, hvordan vuggestuebarnet tilegner sig viden og som samtidigt fortæller, hvordan den 0-6 årige griber de muligheder, der er i omgivelserne.

 

En eftermiddag er en pige (2½ år)fuldstændig opslugt af en leg med biler på legepladsen. Hun sætter først en bil ved et tilfælde på en skråning og bilen kører ned af sig selv. Hun står lidt og funderer, så henter hun bilen og prøver igen. Det samme sker, bilen kører ned. Så finder hun to andre biler, som hun sætter på skråningen. De kører ned. Hun henter bilerne og sætter dem forskellige steder på skråningen efter tur. Hun ser at jo stejlere skråningen er, jo hurtigere kører bilerne ned. Hun efterprøver det mange gange og er helt opslugt af sin leg. 

 

Pigen med bilerne erfarede gennem sit eksperiment noget om naturlovsprincipper. Det er sådanne læringsprocesser, vi skal være opmærksomme på finder sted og også være igangsættere af.

 

 

 

 

 

 

 

Hvad gør vi konkret.

 

 I vuggestuen

 

Vuggestuebarnets verden tager udgangspunkt i det nære, i det man kan se og røre ved, det man kan høre, smage og sanse. Derfor har vi naturaktiviteter integreret og medtænkt i vores daglige rutiner.

Vi går ud i al slags vejr, kælker, bygger snemænd, bliver våde, kolde, varme osv. Fra tidligt forår til sent efterår er vi som oftest ude både formiddag og eftermiddag. Men som alt andet skal udendørsophold og aktiviteter tilpasse alder og udvikling. Om vinteren kan små vuggestuebørn ikke holde til at være ude i lang tid. De fryser, og synes ikke det er sjovt, og om sommeren er det nogle gange for varmt.

 

Legepladsen er ret ”vild ”, så der er masser af muligheder for at studere insekter, samle kastanjer, se på fugle, studere vejret, snakke om månen der er stået op, og blomsterne der er sprunget ud.

Desuden er legepladsen indrettet så børnene har mulighed for mange fysiske aktiviteter – grave, klatre, gemme sig og eksperimentere og frem for alt er der plads til at lege.

Det er muligt og oplagt at kombinere hele feltet omkring natur med andre sider af vuggestuelivet og det pædagogiske arbejde.

Selv om det er tænkt som f.eks en sprogstimulerende aktivitet, er det let at relatere til naturen/naturfænomener. Vi synger sange om dyr, læser om dyr, ser på billeder af dyr, eller synger vejr sange. Naturen er også med, når vi kommer ind med våde sko og sand over det hele, eller har plukket blomster på fælleden, sår karse og vander potteplanter. Pointen er at naturen er lige for næsen af os, vi er midt i den. Vi skal bare være bevidste om det.

 

 

I Børnehaven

 

 

Al det der foregår i vuggestuen omkring natur foregår også i børnehaverne. Her kan vi arbejde videre med den naturforståelse, der er grundlagt i vuggestuen. Forskellen er, at vi kan etablere længere forløb, og at vi har endnu mere plads på vores udearealer, hvor  børnene kan få et nært forhold til det at agere og bevæge sig i udendørs naturmiljø, hvor naturoplevelser er en  daglig foreteelse.

Når vi sår blomster eller grønsager, strækker børnenes tålmodighed rent faktisk til at vente på, at det der er sået rent faktisk kommer op af jorden og gror. Det er en herlig ting at høste squash, og at få dem serveret til frokost.

Det er også spændende for børnene, at have deres egen plante med hjemmefra og se den blive fin i det fælles blomsterbed.

Børnehavebørnene kan også deltage i enkle fysik forsøg, som  for eksempel hvad der sker når man drypper eddike, citron , sæbe på rødkål, eller eksperimentere med at flytte vand med sugerør  for at  forstå vands evne til at udligne niveau.

I storegruppen indgår arbejdet med natur og naturfænomener, som en mulighed i det skoleforberedende arbejde.

 

 

 

 

 

Læreplan for krop og bevægelse.

 

 

Det at kunne bruge sin krop hensigtsmæssigt er vigtigt for alle mennesker livet igennem. Hos den 0-6 årige er det et grundliggende vilkår i dets erobring af verdenen.  Den 0-6 åriges kropssprog afspejler dets følelser og motiver, og hvordan det trives.  Den 0-6 årige har en motorisk og sansemæssig tilgang til læring og bruger hele tiden sin krop i sine forsøg på at tilegne sig omverdenen og mestre sit liv.

Vuggestuebørn kommunikerer kropsligt med hinanden og skaber relationer og samhørighed, som er et værdifuldt afsæt for fælles aktiviteter og udvikling, denne kommunikationsform nuanceres efterhånden som barnet bliver større og komplimenteres af kontakt via sproget, men et godt tydeligt kropssprog kan ikke undværes i samværet med andre.  En god motorik er vigtig for lysten til at udfordre sig selv kropsligt, at turde begive sig ud i verden og opleve glæde ved fysiske udfoldelse. Derfor er det afgørende, at barnet udvikler sine bevægelsesmæssige færdigheder så godt som overhovedet muligt.

 

 

Overordnede mål.

 

Vi skal give barnet mulighed for at udvikle forståelse for egne og andres kropslige udtryk og reaktioner.

Barnet skal gives mulighed for at udvikle kropsbevidsthed, kende egne behov, sætte grænser og respektere andres kropslige autonomi.

Vi skal være med til at barnet udvikler glæde ved at bevæge sig og til stadighed udfordrer sig selv fysisk med udgangspunkt i det aktuelle udviklingsniveau.

Vi skal huske, at hver gang vi gør noget for et barn, det lige så godt selv kunne, fratager vi det en mulighed for udvikling. 

 

Følgende har vi taget frit fra Guld guiden  ( Ministeriet for Familie – og Forbrugeranliggender, marts 2005 side 47),da vi mener,  udsagnene uddyber vores syn på bevægelses pædagogik på glimrende vis, selv om det ikke helt er vores egne ord.

 

Når vi betragter krop og bevægelse som redskaber til at erobre verdenen skal vi i institutionen give børnene tid og rum til:

 

-        At de kan udvikle grov – og finmotoriske kompetencer med udgangspunkt i det aktuelle udviklingsniveau.

-        At børnene kan udvikle deres styrke, udholdenhed og bevægelighed med udgangspunkt i det aktuelle funktionsniveau

-        At børnene får varierende og mange bevægelsesudfordringer i dagligdagen, i udfordrende og besvægelsesstimulerende omgivelser.

 

 

Når vi betragter krop og bevægelse som en sanselig tilgang til verden har børnene brug for :

 

-        Gennem kropslig handling at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske miljø, naturen og kulturen.

-        At anvende og stimulere alle sanser gennem forskellige opgaver og udfordringer og ved at blive præsenteret for forskellige materialer og redskaber.

-        At få mulighed for at udvikle kropsbevidsthed og forståelse for at vi ikke er ens.

 

Når krop og bevægelse betragtes som grundlag for kommunikation og relationer skal børnene have mulighed for:

 

-        At deltage i fællesskabet på en sådan måde at der udvikles kropslige, kulturelle og sociale færdigheder, vaner og traditioner som kan føre til meningsfuld deltagelse i forskellige fællesskaber.

-        At udvikle sig gennem bevægelse, handling, leg og sprog.

-        At udvikle følsomhed og forståelse for egne og andres kropslige udtryk og reaktioner, herunder at respektere andres kropslige integritet.

 

Når krop og bevægelse betragtes som en tilgang til personlig udvikling og identitet skal børnene:

 

-        Opleve at de mestrer det motoriske og kropslige plan (kan selv).

-        Opleve at få positiv respons på handle – og væremåder og derigennem få styrket selvopfattelsen.

-        Styrkes i personlig og kropslig autonomi og værdi.

-        Have mulighed for at tilegne sig viden om kroppen og kroppens muligheder og funktion.

 

 

Hvad gør vi konkret.

 

Børn skal have mulighed for at udvikle sig motorisk og opleve glæden ved at røre sig – løbe, hoppe, klatre m.m. Derfor lægger vi vægt på at være ude så meget som muligt, men også det indendørs fysiske miljø skal opfordre til bevægelse.

Vi skal indrette husene, så der er plads til at bruge kroppen. De åbne døre er i høj grad med til at gøre det nemmere for børnene. Deres aktionsradius er stor i et hus, hvor de kan bevæge sig frit uden forhindringer i form af lukkede døre.

Det er af stor betydning, at vi hele tiden opfordrer børnene til at kunne selv og ikke begrænser dem ved at hjælpe for meget. Vores rolle er at være iagttagere og vente med at komme på banen til vi har set, om de mestrer tingene. Efterfølgende skal vi guide barnet fysisk og sprogligt til større mestring.

Det er vores opgave at medvirke i processen med at blive renlig og at øge barnets forståelse for egen krop. Et vuggestuebarn skal på et tidspunkt selv kunne føle om det fryser, sveder, er sultent, tørstigt, træt m.m., og i børnehavealderen skal denne kropsbevidsthed være så meget på plads, at barnet selv ikke blot kan giv udtryk for det, men rent faktisk kan handle derefter.

 

 

I vuggestuen viser vi fysisk, at vi forventer at de kan selv, samtidigt med en sproglig formulering af kravet.

Eksempelvis viser vi børnene, hvordan de selv kan kravle ned af trip trap stolene ved at vende dem og føre et ben ad gangen ned, mens vi fortæller, hvad der sker og holder fast i dem så de føler sig trygge (det lyder indviklet, men er det ikke ).

Vi opfordrer børnene til at gå / kravle selv og bærer dem kun sjældent. Ved måltiderne opfordrer vi i høj grad til selvhjulpenhed, og ligeledes ved af – og påklædning. Børnene kravler selv op i krybberne og ud og ind af klapvognen, henter cyklerne på legepladsen.

Vi tager dem med i praktiske aktiviteter i det omfang de kan – hente bleer, håndklæder, køre madvognen ind.

I børnehaven  mødes børnene med stigende krav om selvhjulpenhed, omkring måltidet, ved tøj af/ på, selv holde styr på at få sine ting med ud af bussen, gennem de aktiviteter, der tilbydes  f.eks arrangeres ”stroppetur”, på flere kilometer, og som udfordrer børnenes motorik og udholdenhed.

I børnehaven sættes der ekstra fokus på krop og bevægelse gennem temauger med overskrifterne : sundhed , krop og bevægelse, sportsuge /olympiade, og gennem arbejdet med Trin for Trin.

 

Det finmotoriske felt er lige så vigtigt for barnet at beherske, samt deres evne til at koordinere bevægelser, balance og sanser.

Børnene skal have tilbud i form af aktiviteter som at male, tegne og klippe-klistre. Puslespil, putkasser og lignende øver sans for koordinering, former og farver. I børnehaven tilbydes også værkstedaktivitet af stigende sværhedsgrad, og der arrangeres sportsaktiviteter.

 

Men vi må ikke glemme at børnene hele tiden træner deres krop og motorik af egen motivation og lyst og at udviklingen ikke bliver bedre af at være voksen styret. Vi kan hjælpe og støtte, men det er barnet selv, der skal træne og opnå en færdighed. Når de skal fange en ært med fingrene eller senere med en gaffel, er det øvelser af stor motorisk værdi. Gennem legen sker der en stor træning og udvikling af motoriske færdigheder. Bare tænk på hvor mange ting man skal kunne med sin krop for at cykle eller klatre op i et træ eller lave mad til dukken.

 

 

Eksempel fra Slottet på hvordan der arbejdes med krop og bevægelse.

 

 Temauge

Sundhed , krop og bevægelse.

 

Vi afvikler i uge 39 et pædagogisk projekt, hvor vi sætter fokus på kroppen. Hvordan bruger viden, når vi f.eks..laver forskellige sports aktiviteter. Vi laver en stor madpyramide, hvor vi klipper ud og hænger op, mens vi taler om de forskellige madgrupper i pyramiden og deres betydning.

 

Dette projekt skal give børnene viden om sig selv, og deres behov for mad. Få dem til at undres over kroppens funktioner. Give dem lyst til at stille spørgsmål. Lære nye aktiviteter, hvor man træner  fysisk og samtidigt træner spilleregler for gruppen ( sociale kompetencer ), så som at  vente på tur, hjælpe hinanden og give plads ,lytte til  hinanden  og  forstå og efterkomme kollektive beskeder, Og ikke mindst udfolde sig fysisk aktivt. En uge med aktivitet, sjov og hygge.

 

I ugen op til vil vi i samlingerne snakke om, hvad der skal ske. Forberede børnene på, at det bliver en hel uge, hvor der sker en masse nye ting . Dette vil give børnene mulighed for at snakke med hinanden og at snakke om det derhjemme.

 

Vores mål med projektet er:

at få børnene til at rette deres opmærksom hed mod sig selv og deres krop for at øge og udvikle kropsbevidsthed, at de får viden om sund og usund mad ,og hvad det betyder for kroppen at spise sundt/usundt, at de bliver opmærksomme på hvad der sker i kroppen, når man bevæger sig ,at træne sociale færdigheder gennem afvikling af sportsaktiviteter og fælles lege.

 

 

Læreplan for udvikling af sociale kompetencer.

 

At have sociale kompetencer er grundlæggende for et givende samvær med andre mennesker. Uden en social kompetence vil det enkelte menneske stå alene og ikke være en del af et fællesskab. For at trives, er det vigtigt, at vi mødes med forståelse og medfølelse, og at vi selv kan give omsorg tilbage til andre. At have social kompetence er at kunne læse andre, stikke fingeren i jorden og indpasse sig i forskellige sammenhænge. Men det er også at kunne sige fra, tage ansvar, forhandle og tage beslutninger.

 

Overordnede mål.

 

At sikre så godt som muligt at alle børn får mulighed for at være en del af gruppen og opleve fællesskab og at de hører til.

At børnene oplever tryghed og tillid i relationer til børn og voksne.

At børnene begynder at lære at kunne samarbejde, være gode venner og at tage hensyn til andre.

At børnene lærer at begå sig og gradvist forstå andre behov, men også at kunne udtrykke egne behov og ønsker.

 

Den voksnes betydning.

 

For at kunne udvikle en kvalitativ god social kompetence er der nogle forhold der skal være i orden. Først og fremmest er det nødvendigt at de voksne i barnets nærhed møder barnet med respekt og forståelse og er i stand til at give tryghed og skabe tillid. De voksne skal være bevidste om at de er rollemodeller for barnet og at barnet efterligner adfærd. Derfor skal vi opføre os ordentligt også over for andre voksne. Vi skal dyrke den gode stemning. Glade, positive voksne er bedre at lære af og føle sig tilpas sammen med end vrede, sure ditto.  Når man som voksen får et godt grin sammen med et barn, eller bliver vist fortrolighed, så gælder det om at passe på øjeblikket, at værdsætte følelsen af samhørighed og at signalere, at det er noget specielt og ikke en selvfølgelighed.

Vi skal søge at forstå barnets verden og dets perspektiv og holde os for øje at den 0-6 åriges verden og motiver ikke er magen til den voksnes. Deres evne til at tænke langsigtet, til at huske og drage konsekvenser er anderledes og vi vil komme til at misforstå barnet, hvis vi udelukkende ser på dets handlinger med voksen moral og etik.

 

Social kompetence udvikles gennem samvær med andre, og en af byggestenene er et godt selvværd.

Derfor lægger vi meget vægt på i vores omgang med børnene og i det pædagogiske arbejde at hjælpe og styrke børnenes selvfølelse og udvikling af selvværd og en positiv indstilling til verdenen.

Det gør vi gennem at være nærværende og troværdige. Vi skal være til stole på og regne med. Det er afgørende for børnenes udvikling af selvværd, at de oplever, at de bliver set og imødekommet på en måde, der svarer til deres udvikling og personlighed. De voksne i barnets omgivelser skal afstemme deres forventninger til barnets formåen og ikke stille barnet i situationer, det ikke kan overskue. Det er væsentligt for et barn ikke at føle sig afvist, og at det får flere ja’er end nej’er. Det betyder ikke at alle behov kan opfyldes. Ikke alle ønsker kan imødekommes eller er rimelige. Men det er den voksnes opgave at overveje ønsker og behov ud fra barnets synspunkt og lytte til, hvad det er barnet vil, før et eventuelt nej.

For at være ægte hjælpere i børnenes udviklingsprocesser skal vi være guider for børnene. Men vi skal kunne se for at guide og vi skal se det enkelte barn i fællesskabet og ikke omvendt.

 

 

 

Børnenes betydning.

 

En stor del af børnenes sociale kompetencer udvikles gennem samværet med de andre børn. Det er i dette samspil med de andre barnet har muligheden for at afprøve sig selv og udvikle sig. Det er samtidigt også i dette felt det viser sig katastrofalt hvis den sociale kompetence er mangelfuld eller  ”skæv”. Om barnet oplever succes eller nederlag i gruppen er tæt forbundet med dets evne til at læse andre mennesker og de signaler, der sendes. Socialkompetence er både noget fællesmenneskeligt og samtidigt kulturbundet. Derfor er det så vitalt at lære at se, hvilke regler der gælder, og hvordan man selv bliver bærer af normer og regler. Det kan godt være at reglerne for samværet måske slet ikke er befordrende for gruppen /fællesskabet og skal ændres. Det ændrer bare ikke ved, at du skal ind i gruppen på en eller anden facon, før du kan begynde at påvirke.

 

Dette dilemma ses tydeligt i børns lege og legerelationer. Alle voksne kender til, at der er børn som ingen vil lege med, og at der er børn som altid finder nogen at lege med. Når vi iagttager, hvad der sker i børnegrupperne, bliver det tydeligt at nogle børn er rigtig gode forhandlere, som er optaget af legen og indholdet i legen. Når der opstår en konflikt, går de efter løsninger og kompromisser.

Det er ikke nødvendigt for dem at få ret eller at legens tema bibeholdes. Det vigtige er, at legen kan fortsætte. Andre børn forstår ikke disse spilleregler og ødelægger legen ved ikke at kunne indgå kompromisser. De kan ikke se fordelen ved at blive enige om en løsning.

 

Selvfølgelig vil faktorer som forskellig alder og udvikling spille ind, men selv med alle mulige forbehold er det et tydeligt mønster. Det løsningsorienterede barn vil få mange flere succesoplevelser og muligheder for at udvikle sig, end det barn, der giver op og ikke indgår i dialog.

At det er afgørende for et barn, at få anerkendelse fra voksne er ikke til diskussion, men det er mindst lige så vigtigt, at børnenes indbyrdes samvær også er præget af anerkendende relationer.

Når et barn om morgenen bliver mødt med et hej og et kram fra bedste vennen eller en opfordring til at lege, kan vi tydeligt se, hvordan glæde og selvværd ligefrem stråler fra dem begge.

 

Det er betydningsfuldt at have venner, og børns venskaber er vigtige for dem. Igennem venskaber støder børnene på mange af de dilemmaer og konflikter i samværet mellem mennesker, som skærper opmærksomheden på andres behov. Børnene møder hinanden med omsorg og interesse, men de afviser også hinanden, og det er meget vigtigt i disse mellemmenneskelige processer, at barnet lærer at håndtere afvisning, skuffelse og konflikt. Vi ser det som et led i at finde ud af at sætte grænser for sig selv og andre.

 

Det at få modstand og finde ud af, at verdenen er andre en mig selv, giver barnet mulighed for at lære at indgå konstruktivt i beslutningsprocesser, og for at påvirke dets egen situation.

 

 

 

 

 

 

 

Hvad gør vi konkret.

 

Vi både kan og skal støtte børnene i deres indbyrdes kontakt.

Hvis vi tager udgangspunkt i beskrivelse af det gode legebarn og det mindre gode legebarn vil det ofte hjælpe, hvis vi kan få børnene til at se hinandens resurser. Vi kan ved at være anerkendende i vores relation til barnet søge at støtte selvværdet hos det barn, der er udenfor, så det måske hen ad vejen tør lytte til de andre børns forslag uden at være bange for at miste noget. Ved at finde barnets resurser og talenter kan vi vise de andre børn, at barnet er noget særligt i præcis denne sammenhæng. Det kan være at lade barnet udføre en speciel opgave, få barnet til at hjælpe en mindre med lynlåsen i jakken, hente en sut eller hjælpe den voksne med at hente materialer. Vi skal støtte børnene i at gå ud i verden af egen drift, og at turde bruge egne evner.

Vi kan også hjælpe barnet ved at sætte ord på for det. Lære det at tolke andres udtryk og følelser og understøtte dets føling med egne grænser. Vise det, at når man ser sådan ud i hovedet, er det fordi man er sur, vred, glad osv. Det kræver vi er nærværende og lader handling og ord følges ad. Vi skal bogstaveligt ned i børnehøjde. Det nytter ikke at opfordre barnet til selv at klare situationen, hvis det ikke tør eller ved, hvordan det skal gribes an. Men tage du barnet i hånden og går hen til det andet barn og siger: ”NN. vil gerne være med til at lege”, løses problemet nogle gange. Hvis ikke har du som voksen mulighed for at snakke videre med barnet, som ikke må lades i stikken.

Et afslag på en anmodning om at komme med i en leg skal respekteres. Vi kan ikke påtvinge børnene en legekammerat, det ikke fungerer med. Der bliver ingen leg ud af det og i bund og grund viser vi disrespekt for børnene.

 

Vi har valgt at understøtte den pædagogiske indsats i forhold til sociale kompetencer ved at arbejde med Trin for Trin i børnehaven. Gennem dette arbejde bliver der sat fokus på følgende hovedområder:

  • Empati- børnene lærer at forstå andres følelser og at handle ud fra denne forståelse.
  • Impulskontrol-børnene lærer at tænke sig om  før de handler ,f.eks i konflikt.
  • Selvkontrol- børnene lærer at styre sine følelser på en hensigtsmæssig måde f.eks vrede og frustration,

 

 

Eksempler på hvor der er fokus på sociale kompetencer i arbejdet.

 

  • opfordre      til at give tallerkenen med frugt videre, eller kanden med vand  eller…….
  • vælge      sange efter tur til frugt
  • vælge      aktiviteter der indebærer man skal hjælpe hinanden
  • gøre      meget ud af at fremhæve de enkelte børns bidrag til gruppen
  • starte      en leg og trække sig ud efterhånden som den er godt i gang (selvstyrende)
  • støtte      venskaber.
  • Søge      at give så meget plads og tid til at fuldføre lege som muligt
  • Nævnt      før men nævnes igen DYRK DEN GODE STEMNING
  • Arbejde med  Trin for Trin
  • Busvenners betydning
  • Snakke med børnene i samlinger om forskellige emner – gode venner, mobning , hvordan

man hjælper hinanden,

 

 

 

Læreplan for udvikling af

Alsidige personlige kompetencer.

 

Mens sociale kompetencer kort kunne siges at være evne til at se andres behov og at være en god ven, er alsidige personlige kompetencer det at kunne se sig selv, kende egne styrker og svagheder, at udvikle egen meninger og talenter, finde platforme for personlig udfoldelse, at være en person, det er værd at være ven med.

 

 

Overordnede mål.

 

 

 

 

At barnet gradvist bliver i stand til at identificere egne behov og at få dem opfyldt på en hensigtsmæssig måde.

At barnets selvværd styrkes så det tror på og tør udfolde egne evner.

At barnet får en begyndende forståelse for andres og egne følelser og begynder at kunne rumme disse følelser.

 

 

I institutionen mødes barnet uundgåeligt med den ufordring det er at få øjnene op for, at der er andre i verdenen end en selv. Barnet er naturligt en del af en gruppe og et fællesskab, som alle har indflydelse på. Inden for dette fællesskab vil barnet opleve de mange forskellige følelser, der kommer til udtryk i mødet mellem mennesker.

Barnet vil stå i konfliktsituationer, få nære venner men også kun bekendtskaber. Børnene vil opleve at gå over andres grænser, men også at andre går over deres og vil skulle lære at sige til og fra. I vuggestuen og børnehaven kommer barnet til at øve sig i lytte til andre, være fleksibel, udsætte egen behov, men også blive mødt med interesse og glæde og opleve anerkendelse fra andre.

 

 

 

Specielt om konflikter.

 

Når vi taler om at udvikle alsidige personlige kompetencer, er det ikke til at komme uden om at forholde sig til konflikter og konflikthåndtering. Alle mennesker står ofte i potentielle konfliktsituationer. Det er vigtigt at lære at løse dem, men vi mener, at det er  lige så vigtigt at lære at kunne begrænse og ikke optrappe konflikterne.

 

Det er en stor udfordring for den 0-6 årige at lære sig at håndtere konflikter. I både vuggestuen og børnehaven støder barnet dagen igennem ind i situationer, hvor det skal acceptere andres behov,og at det ikke kan få eget behov opfyldt altid. Det kan anledning til konflikter – store og små, og børnene skal have hjælp og støtte til at blive gode konfliktløsere.

Groft kan konflikter opdeles i to – de konflikter der opstår imellem børnene og konflikter mellem barn og voksen. Hvordan en konflikt løses er selvfølgelig afhængig af konfliktens art, og hvem der er involveret.

 

Vi mener, at konflikter barn / voksen skal begrænses mest muligt, og hvis de alligevel opstår, er det  helt afgørende , at vi ikke gør barnet til taberen i konflikten, bare fordi vi er de voksne. Vi kan gøre meget i mødet mellem barn og voksen, for at undgå de konflikter, barnet intet lærer af, og som kun er nedbrydende for barnets selvværd. Vi skal lytte til barnet og søge at forstå, hvad det vi. Vi skal komme barnet positivt i møde og tro på, at barnet har gode hensigter. Vi skal opstille reelle valg og respektere barnets valg, og hvis der ikke er et reelt valg,skal vi tydeligt vise det. Vi skal være de ansvarlige voksne, der har styringen, men som samtidigt skaber rum og mulighed for at barnet kan agere på egne præmisser.

 

Et eksempel på konfliktforebyggende praksis er indførelsen af begrebet busvenner og faste pladser i børnehavebussen. En busven er det barn, man sidder ved siden af hver dag i bussen frem og tilbage, og som de voksne har bestemt.

 

Det er indført på baggrund af, at vi oplevede rigtig mange konflikter med børn, der ikke ville sidde ved siden af hinanden, eller som ville sidde alene bussen. Det udartede til rene scener, hvor der var mange triste, grædende børn ved afgang om morgenen. Der var også børn, som opfandt diverse argumenter opfundet til lejligheden for at få det, som de ville, f, eks at der ikke kunne sidde nogen ved siden af, fordi pladsen var optaget af vanter eller rygsæk.

Ved at indføre busvenner og faste pladser i bussen blev ansvaret for situationen taget væk fra børnene, og de behøver ikke spekulere på, hvor og med hvem de skal sidde. Konkurrencen om vinduespladsen er væk i og med det kun er to børn, der skal skiftes, og det er overskueligt.

Her har børnene altså ikke et valg, men der er skabt ro og børnene kan koncentrere sig om at hygge sig med busvennen.

 

I børnenes indbyrdes konflikter spiller den voksne en helt anden rolle. Vi er ikke medspillere, men rådgivere. Det er vores opgave at støtte børnene i egne konfliktløsninger. Vi skal ikke gribe ind med det samme. Ofte løser børnene det selv. Deres løsning er ikke altid den, man som voksen synes, er den rigtige. Vi kan komme med forslag til en løsning, men må acceptere, hvis den ikke duer for børnene.

Nogle børn har brug for helt konkret støtte i form af at vi er talerør for dem. Vi sætter ord på deres følelser og gør det acceptabelt at være ked af det og vred, men samtidigt skal vi hjælpe dem til at få det sagt til det andet barn.

 

 

Konkrete handlinger der fremmer den alsidige personlige kompetence.

 

 

Gennem konflikterne med de andre børn begynder børnene at blive bevidste om egne grænser, men også hvor andres grænser går. Men det er ikke kun gennem konflikter de erfarer noget om sig selv og prøver egen personlighed af. I samværet i sin helhed erfarer og lærer barnet til stadighed noget oms sig selv og bliver gradvist i stand til at øve indflydelse på sin tilværelse. Og det synes vi er fantastisk vigtigt. Et barn skal opleve følelsen af at være herre i eget liv, og at det kan bidrage til fællesskabet, fordi det er lige præcis den det er. Men barnet skal også gradvist blive klar over, at de andre børn også er vigtige og har indflydelse.

En af de mest udviklende aktiviteter i barnets univers er legen. Gennem legen udvikler børnene mange af de efterspurgte kompetencer. De optimerer deres videns tilegnelse ved at bearbejde omverdenen og det at lege er for vuggestuebarnet en kvalificerende lærings- og udviklingsproces. Derfor er det en stor del af praksis, at der er tid til at lege.

 

Vi skal møde børnene der hvor de er, og understøtte egne resurser og færdigheder. Når vi samtaler (lytter, svarer og spørger) med det enkelte barn, er det et udtryk for interesse, og barnet oplever at blive hørt og set.

 

Når et barn viser interesse for en aktivitet eller et emne, skal vi honorere denne interesse ved at vise dem andre muligheder.

 

Eksempel: et barn er meget interesseret i dyr. Så er det oplagt at beskæftige sig med dyr i hverdagen alle de steder, det kan passes ind.

 

Vi må godt forvente noget af et barn, og stille det opgaver, da vi derved viser, vi anerkender barnet.

Vi skal vise vejen frem, men ikke ved at ikke gøre alting for et barn, men ved at opfordre til egne handlinger. Vi må sørge for der er mulighed for individuelle succesoplevelser i barnets liv i institutionen.

 

Eksempel: når et barn gerne vil trøstes, er det ikke altid den voksne, der skal komme til barnet. Ved at opfordre barnet til at komme hen til den voksne i stede, oplever barnet, at det ikke er afhængigt af den voksne, men at det faktisk kan tage sagen i egen hånd og selv handle.

 

 

Ideer til det pædagogiske arbejde med alsidige personlige kompetencer.

 

-        Inddrage i praktiske opgaver  – dække bord, hente bleer, hjælpe en voksen med at rydde op,

-        Opfordre børnene til at hjælpe hinanden

-        Vise vi synes, det er godt og dejligt, når børnene viser følelser for hinanden.  Udviser hjælpsomhed, trøster, hilse med et kram, respektere venskaber og uvenskaber.

-        Gøre opmærksom på hvis et barn gør noget særligt.

-        Tilbyde forskellige aktiviteter og tilrettelægge dagen, så alles interesser tilgodeses.

-        Giveplads til og værdsætte børnenes forskellighed, og styrke den enkeltes evner og talenter

-        Have øje på hvad den enkelte kan bidrage med til fællesskabet, og synliggøre det.

 

 

Skoleforberedelse og alsidig personlig kompetence.

 

I børnehaven såvel som i vuggestuen foregår arbejdet med at udvikle og styrke børnenes alsidige personlige udvikling over alt.  I børnehaven, er et af de specielle tiltag ,arbejdet med de kommende skolebørn – de 5-6 årige, i forhold til skoleparathed.  Vi introducerer børnene til det kommende skoleliv gennem at arbejde med skoleforberedende aktiviteter.

 

Her følger vores køreplan for arbejdet:

 

Formål:

Det er vigtigt at pointere, at vi ikke er en førskole, og at vi ikke er en 0 klasse, men at arbejdet sigter mod at forberede børnene på det virkelige skoleliv Derfor bruger vi ikke udtrykket førskolegruppe, men kalder det storbørnsgruppen.

Et godt sted er at tage udgangspunkt, er her som i øvrig pædagogisk praksis, at lægge stor vægt på de personlige og sociale kompetencer, evne til og kvaliteten af relationsdannelse, forståelse for gruppedynamikken og spilleregler i fællesskabet, at udvikle større og større forståelse for andre og øge børnenes evne til at acceptere forskelligheder med respekt for hinanden.

 

Der skal være fokus på:

 

- selvværd

- at kunne sætte grænser

- at vise følelser, medfølelse

- styrkelse af fantasi og kreativitet

-styrke evne til koncentration

- etablere og indgå i fællesskabet

- at kende til demokratiske værdier

- at løse opgaver med nysgerrighed

 

Der skal arbejdes med:

 

- sprog

- farver og former

- tal og bogstaver

- historiefortælling

- sang, rytmik

- rim og remser

- trafik

- strukturerede læringsforløb

- at sidde i gruppen og snakke, (at lytte til hinanden)

 

Vi vil lade Trin for Trin indgå i hele forløbet.

Vi vil anvende eksisterende førskolemateriale.

Vi vil arbejde med samarbejdsforløb og individuel opgaveløsning.

Vi vil have oplevelser/ture ud af huset.

Vi vil læse historie hver gang, som man sammen genfortæller næste gang.

 

 

Den første dag er en speciel dag, hvor der tales med de forventningsfulde børn om, hvad der skal ske. Hvert barn får en mappe til deres kommende opgaver, som skal ligge i børnehaven. De får en lille startopgave, som kan tilfredsstille deres forventninger til alt det nye.

 

Der indlægges begrebet frikvarter i forløbet, og der spises til slut, så børnene får en lille forsmag på dagsrytmen i skolen.

 

 

Hele forløbet afsluttes med en lille fest i børnehaven, hvor der overnattes med børnene fra fredag til lørdag.

 

Arbejdet med storgruppen og de skoleforberedende aktiviteter starter i oktober og varer til april. Der arbejdes i storgruppen en gang om ugen fra klokken 10-12.

 

 

Læreplan for kulturelle udtryksformer og værdier.

 

 

Temaet retter sig mod forskellige felter. På den ene side er kultur og kulturelle værdier begreber, der retter sig mod forskellige måder at udtrykke sig kreativt på. Det er forskellige kunstarter og kunstneriske udtryk, hvor man enten er betragter af andres frembringelser eller selv er den skabende kraft og aktive deltager. På den anden side er det et felt, hvor der i mødet mellem mennesker sker en påvirkning og udveksling af værdier og syn på livet. Der foregår en dannelsesproces.

I en daginstitution kommer børnene fra hver deres familie med egne værdier og holdninger, men mødes i et fælles rum i institutionen, hvor muligheden for at blive klogere på verdenen gennem at være sammen med andre er en stor del af samværet.

 

 

Overordnede mål.

 

I institutionen skal børnene have mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige måder at udtrykke sig kreativt på, og støttes i egne skabende processer.

I institutionen skal børnene have mulighed for at deltage i kulturelle tilbud og oplevelser.

I institutionen skal børnene støttes i at udvikle en begyndende forståelse for at mennesker er forskellige.

I institutionen skal børnene møde voksne, der er aktive formidlere af kultur og traditioner, men som også respekterer børnenes egen kultur, det gælder både deres eget kulturelle ståsted og børnekulturen i institutionen.

 

 

Pædagogiske overvejelser og værdier.

 

Institutionen har et ansvar i forhold til formidlingen af samfundsmæssige traditioner, og vi spiller en kulturformidlende rolle. Denne rolle udfylder vi først og fremmest ved at tage udgangspunkt i vores overordnede menneske/ samfundssyn som beskrevet i indledningen under ”overordnede mål for arbejdet” og indarbejde dette grundsyn i pædagogikken. Vi ser det som en essentiel del af vores arbejde at være brobyggere mellem de forskellige normer og værdier, der er repræsenteret i børnegruppen.

Det kommer til udtryk igennem de sociale spilleregler, vi lærer børnene, og ved at respektere børnenes individualitet og forskellighed. Men også igennem at give børnene mulighed for at være medskabere af en fælles kultur, som er særegen for den aktuelle børnegruppe.

 

Det er gennem det daglige arbejde i hverdagen, du finder de kulturelle udtryk og elementer. Måden vi siger goddag og farvel på, spisevaner, normer for hvad der er høflig opførsel, talemåder og meget andet er kulturelt betingede, og er konkrete udtryk for værdier og normer.

Vores måde at optræde på har betydning for, hvordan børnene udvikler en ordentlig omgangsform.  Vi skal støtte dem i at være hensynsfulde, og forebygge drillerier og mobning blandt børnene. Vores mål og hensigt er, at vi på længere sigt lærer børnene at være tolerante og rummelige over for andre, og at der er mange måder at leve på. Vi vil gerne formidle åbenhed og fordomsfri nysgerrighed over for andre mennesker, så mødet mellem mennesker ikke begrænser, men giver muligheder for den enkelte og gruppen på.

 

Konkrete kulturelle aktiviteter formidles af voksne. Det er os der planlægger teaterturen og læser historier. Det er os der finder farverne frem og henter saksen. Børnene er afhængige af, at vi er aktive og engagerede, og at vi skaber rammer, der inspirerer og udfordrer.

Når vi tilrettelægge kreative forløb og aktiviteter, er det nødvendigt at huske, at vuggestuebørn er procesorienterede, og at det er i processen, de udvikles og begejstres. Børnehavebørnene er stigende resultatorienterede, men stadig er processen vigtig for processens egen skyld, da det er her læringen finder sted. Et eventuelt produkt er ikke altid særlig vigtigt og ikke et mål. Alle skal ikke have lavet julegaver til hele familien.

Det er vigtigt at betragte den 0-6 åriges deltagelse i diverse aktiviteter, som en skabende proces på sammen måde som legen. Det er vigtigt, fordi vi ikke må glemme at se det enkelte barn og dets individuelle behov for udvikling. Barnets lærings og udviklingsproces hæmmes, hvis der ikke er rum til fordybelse og eksperimentering i eget tempo.

Vi mener desuden, at det at skabe og fastholde egne traditioner i institutionen er med til at fremme fællesskabsfølelsen og fremmer opbygningen af en social kultur De arrangementer og traditioner, vi har valgt at lægge vægt på, afvikles på børnevenlige tidspunkter, så børnene kan være med og have en oplevelse på deres præmisser.

 

 

Hvad gør vi konkret.

 

I løbet af dagen er der mulighed for at tegne, klippe- klistre, læse bøger, synge, danse, høre musik m.m. I valg af bøger går vi bevidst efter bøger af forskellig slags, så der altid er en bog, der vækker interesse hos den enkelte.

Vi spiller ikke kun børnemusik for børnene, men også klassisk, jazz, pop osv. og børnene elsker det.

Vores daglige morgensamling i vuggestuen med sang rummer et stort kulturelt aspekt i form af et meget alsidigt sangrepertoire.  Vi synger alt lige fra gamle danske børnesange til vrøvleviser, nye sange og hvad vi ellers kan finde frem. Det er en fremragende mulighed for at give den danske sangskat videre, og det har en stor kulturelværdi.

Vi benytter os af kulturelle tilbud der findes i overskuelig afstand. Tager i teatret med de største børn et par gange om året, til jazzfestivaller i Kongens Have, og benytter os af de lokale tilbud  i den udstrækning vi  finder det meningsfyldt.

 

Desuden har vi nogle tilbagevendende traditioner med et kulturelt sigte, og vi fejrer de danske højtider.

 

 

 

Ideer til arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier.

 

-        Eventyrfortælling/ historiefortælling.

-        Male med forskellige farver. Fingermaling, glasmaling.

-        Rytmik og dans

-        Overveje hvordan udsmykning af lokaler kan give kulturelle oplevelser.

 

 

 

 

 

Posted in Vuggen og Slottet | Leave a comment

Mad uge 9 MINI

Menu 3b uge 9 (1)

Posted in Vuggen og Slottet | Leave a comment