Madplan uge 6 – Slottet

Mandag d. 8/2

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Fuldkornsgrød, abrikoskompot med appelsin, æbletern med kanel

Eftermiddag: Fastelavnsboller og frugt

 

Tirsdag d. 9/2

Formiddag: Koldhævede boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med figen, æg/mayo, ost, lune falafler, torskerogn/remo samt div. grønt

Eftermiddag: Grovboller med soltørrede tomater og frugt

 

Onsdag d. 10/2

Formiddag: Rugbrød og grønt

Frokost: Jordskokkesuppe med kartofler, dertil grove fluites

Eftermiddag: Ostebrød og frugt

 

Torsdag d. 11/2

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: “Vege – boller i karry”, dertil ris og dampede ærter

Eftermiddag: Rugbrød med pålæg og frugt

 

Fredag d. 12/2

Formiddag: Rugbrød og grønt

Frokost: Lasagne og råkost

Eftermiddag: Knækbrød og frugt

Udgivet i Madplaner på Slottet | Skriv en kommentar

Madplan uge 5 – Slottet

Mandag d. 1/2

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Tomatsuppe med røde linser, fuldkorns suppehorn, creme fraice topping

Eftermiddag: Grove horn fyldt med kikærte “nutella”, dertil frugt

 

Tirsdag d. 2/2

Formiddag: Rugbrød med pålæg og grønt

Frokost: Linsegryde, ovnbagte kartofler, ristede rugbrødsstave

Eftermiddag: Osteboller med spinat og frugt

 

Onsdag d. 3/2

Formiddag: Koldhævede boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med æg/mayo, ost, figen, fiskefrikadeller, hummus af hvide bønner og div. grønt

Eftermiddag: Grovboller og frugt

 

Torsdag d. 4/2

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Byg selv burgere med kikærtebøf, ketchup, remo og div. grønt

Eftermiddag: Rugbrød med pålæg og frugt

 

Fredag d. 5/2

Formiddag: Rugbrød med pålæg og grønt

Frokost: Chili sin carne, ris, majs, gulerødder og creme fraice topping

Eftermiddag: Knækbrød og frugt

Udgivet i Madplaner på Slottet | Skriv en kommentar

Madplan uge 4 – Slottet

Mandag d. 25/1

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Byggrød, æblekompot, nøddedrys

Eftermiddag: Spinatsnegle med ærtecreme, dertil frugt/grønt

 

Tirsdag d. 26/1

Formiddag: Rugbrød med pålæg og grønt

Frokost: Fiskefiletter, ovnstegte kartofler, remosovs, dampet broccoli og gulerødder

Eftermiddag: Solsikkekernebrød og frugt

 

Onsdag d. 27/1

Formiddag: Koldhævede boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med ost, figen, hummus, kartoffel/mayo, lun hvidkålskartoffel gratin dertil div. grønt

Eftermiddag: Spelt focaccia med frugt og nødder, dertil frugt

 

Torsdag d. 28/1

Formiddag: Rugbrød med pålæg og grønt

Frokost: Squashsuppe med kartofler og hvide bønner, dertil bradepandebrød

Eftermiddag: Knækbrød og frugt

 

Fredag d. 29/1

Formiddag: FÆLLES FØDSELSDAG (Drømmekage og saft)

Frokost: Smør selv rugbrød med avocado/hytteost, æg/mayo, banan/rosin, veg. pølse, lune quinoa deller med ærter, dertil div. grønt

Eftermiddag: Grovboller og frugt

 

Rigtig god weekend til alle – Natasja 🙂

Udgivet i Madplaner på Slottet | Skriv en kommentar

nyt fra vuggestuen januar 2016

Nyt fra vuggestuen

Så er det et nyt år, og vi håber, I alle er kommet godt ind i det.

På personalefronten er der sket det, at vi har fastansat Christine i Evas stilling. Christine er egentlig barselsvikar for Line, som kommer tilbage medio april. Så nu er pædagogstaben fuldtallig. Indtil Line starter igen efter barsel ,deler Søren og Fie hendes stilling.   Christine er rykket på Blå stue, og Helle er rykket på Grøn stue.

 

Livet i vuggestuen har henover sommer og efterår været lidt anderledes end ellers, da alle de nye børn var under 1 år, og det gav os nogle udfordringer i den pædagogiske og praktiske hverdag, da så små børn har flere individuelle behov end de større børn. Det, der var den største udfordring, var jo ikke alderen i sig selv på alle de små dejlige pus, men det, der gjorde det så meget anderledes, var antallet af dem, da det næsten var halvdelen af det samlede børnetal, der på samme tid blev skiftet ud.

Det har præget arbejdet i vuggestuen og vi har løbende ændret rutiner og tilpasset hverdagen, så alle og ikke kun de små, har kunnet få en god og givtig dag i vuggestuen.  Nu er det ved at ændre sig igen, for helt naturligt som tiden går, bliver alle børnene jo ældre, og behovene for søvn og mad kan bedre ”harmoniseres”, hvilket selvfølgelig gør, at vi kan indrette dagen på andre mere fælles præmisser. Det giver andre muligheder for aktiviteter og det at gøre ting i fællesskab, for eksempel kan alle nu være med til morgensamlingen.

Vi går mod lysere tider, og dagene bliver længere og lysere. Det betyder, at vi de dage, hvor vejret tillader det går så meget som muligt ud.  En tid endnu er det dog ofte så koldt, at børnene ikke kan være så længe ude, før de synes det kan være nok, og vil ind, så vi kan ikke love at alle kommer lige meget ud hver dag.

 

I har i december alle fået et brev fra bestyrelsen omkring syge børn i institutionen.   At undgå sygdom så meget som muligt blandt børn og voksne er et fælles ansvar og kan bedst løses, når alle er bevidste om at gør en indsats.  Vi har i den forbindelse kigget på vores hygiejne i vuggestuen og snakket med vores tilknyttede sundhedsplejerske om, hvad hun kan anbefale.  Det har resulteret i nogle nye tiltag, som mest er rettet mod personalets indsats, det skal vi ikke trætte jer med.

Vores sundhedsplejerske pointerede, at håndvask er alfa og omega når vi snakker forebyggelse og her kommer I ind i billede , idet vi vil bede jer om for fremtiden , at I vasker hænder med jeres børn om morgenen, når I kommer i vuggestue, og før  I afleverer. Der vil blive sat håndklædeautomater op på alle børnebade-værelser. De er bestilt.

Vi vil også minde om, at der sidder en automat med håndsprit ved hoveddøren, som I kan bruge, når I kommer og går, som et alternativ til håndvask, men det er kun for voksne.

 

Slottet skal jo have opsamling her i vuggestuen fra engang i foråret.  Hvornår helt konkret er ikke endeligt fastlagt, da det er afhængigt af, hvornår der gives byggetilladelse til den nye bygning.  Det er nemlig sådan, at  Grøn stues krybberum skal ombygges til et nyt grupperum.

Til orientering , hvis  man nu ikke skulle vide det , er årsagen til at opsamlingen flyttes til vuggestuen, at vi har til huse i den bygning , hvor den nye skole på Islands Brygge skal opføres , så vi bliver hjemløse , når det byggeri  startes op.

Det kan ikke undgåes, at vi på et tidspunkt , når håndværkerne går i gang, vil opleve noget byggerod, og  ting vi bliver nødt til at gøre lidt anderledes rent praktisk, men vi vil gøre så meget som muligt for, at børnenes hverdag er som den plejer at være.  Vi vil løbende informere om, hvor vi er i processen, og hvis der er noget, der berører jer og jeres gang i huset.

Hilsen Personalet

 

Udgivet i Vuggen og Slottet | Skriv en kommentar

pædagogik omkring børn der slår, bider , skubber i vuggestuen

Børn der slår, river, skubber eller bider

Når børn river, bider,skubber eller slår, kan det være svært for voksne, at forstå hvorfor de gør det, da det bliver opfattet som en meget voldsom måde at udtrykke sig på. Men det at slå, rive, skubbe eller bide er for den 1-3 årige  i princippet det samme. Det er en naturlig, men uacceptabel adfærd, som skal aflæres. Det er en læreproces for barnet at lære, hvad man ikke må, og den kan være lige så svær og kan tage lige så lang tid som at lære, hvad man må. Det er vigtigt at denne læreproces med at forstå, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, ses som en del af barnets relationsdannelse og at også et barn, der for en tid slår eller bider, mødes med omsorg i anerkendende relationer med de voksne i institutionen.

Barnet i 1-3 års alderen kan endnu ikke udtrykke alle sine følelser og gøre sig fuldt forståeligt ved hjælp af sproget. Den 0-3 årige er fysisk i sin udtryksform og en del børn bliver langt hen mod 2-3 års alderen ved med at opleve verdenen ved at putte ting i munden, smage på dem og erfare gennem munden.  Der er mange ting, barnet ikke kan finde ud af eller forstår, og dette kan være forbundet med stor frustration for barnet, som derfor kan reagere ved at slå, bide, rive eller skubbe.

Der kan være mange grunde til at et barn slår, bider, river eller skubber. Det kan være forandringer i hjemmet /institutionen, at der kommer nye børn i institutionen, det kan være ren glæde i leg eller glæde over at se sin gode ven, at barnet kommer til at give  ”kærlighedsbid”, måske føler barnet sig presset i en konflikt om legetøj, det kan være et kontaktforsøg, det kan være reaktion på en afvisning fra andre børn, eller irritation over at blive forstyrret i et gøremål. Det kan også være en del af barnets udvikling, hvor det afprøver grænser i magtkampen med de andre børn. Det kan også være en reaktion på et nej fra en voksen. Men det er ikke altid synligt for voksne, hvorfor barnet reagerer på denne måde. Vi kan ikke altid finde en årsag

Når et barn, river, slår, bider eller skubber som et mønster i dets adfærd, er det en ond cirkel som skal brydes, da det kan true barnets sociale relationer. Barnet kan risikere at blive udelukket fra gruppen af de andre børn, som ikke vil lege med det, eller få en rolle i børnegruppen som hende eller ham den farlige. I institutionen kan de andre forældres opfattelse af barnet, som en man skal undgå, være med til at understøtte denne negative udvikling.

Når et barn er blevet bidt eller revet, giver vi det omsorg ved at trøste, så det føler, at vi forstår det gjorde ondt eller var ubehageligt. Måden at trøste på og den ydede omsorg skal være relevant for barnets alder.  Vi køler biddet eller det revne sted med koldt vand, det bedøver lidt og barnet oplever det får omsorg. Men vi vurderer også, om barnet selv synes, det er noget, der skal trøstes for, da det er vores oplevelse, at det ikke altid er biddet, der er vigtigt for barnet og som føles som en uret, men derimod kan det være mere vigtigt for barnet at få løst den situation, der har afstedkommet biddet.

Hvis situationen er til det, kan det give mening at snakke med barnet om, hvad der skete, og vi holder med barnet og siger, at vi godt kan forstå det gjorde ondt, og at man ikke må bide og rive. Vi undgår sensationsstemning og forargelse, men prøver at forklare det skete for barnet, hvis det er relevant aldersmæssigt.  Det kan også give mening, at snakke om den rolle det barn, der er blevet bidt, har haft i forløbet, der førte til biddet.  Vi mener, det er vigtigt begge børn får styrket deres socialekompetence, og at ingen af dem kommer til at opfatte sig selv som enten ofre eller som ham /hende den farlige, der bider.  Barnet skal erfare og lære det er i orden at sige fra, men det er ikke altid nødvendigvis, den der bider , som er den stærke, det kan godt være omvendt , så den der bider har gjort det i selvforsvar eller i frustration over at blive frataget sit legetøj eller oplever en anden uretfærdighed.

Overfor det barn der slår, river, skubber, bider handler vi på forskellige måder alt efter situationen. Nogle gange er motivet, der førte til handlingen åbenlys og let at gennemskue, andre gange er det for et voksent øje og en voksen logik ikke så let at få øje på.

Når vi skal beskrive vores handlinger, er det vigtigt, at se også dette område af den pædagogiske praksis, i lyset af vores generelle børnesyn og pædagogiske udgangspunkt. Vi har altid for øje, hvor det enkelt barn er i sin generelle udvikling, og møder alle børn med respekt for dets personlighed. Vi ser alle børn, som unikke og værdifulde som de er, og alle børn skal mødes med forståelse og anerkendelse.  Det betyder, at vi ikke handler stereotypt og ens i alle henseender, men netop handler ud fra individuelle vurderinger af det enkelte barns aktuelle udvikling. Vi ønsker ikke at børnene river, bider, skubber, slår og det er en uacceptabel adfærd, men vi anerkender, at det er naturlige reaktioner hos børn, som vi må forholde os til , da de altid er tilstede i en børnegruppe. Det er desuden vores erfaring, at det bedste resultat opnås ved, at vi gør mange forskellige ting, så børnene får sagen belyst fra mange vinkler, om man så kan sige, hvis vi skal prøve at se det ud fra en voksen forståelse.

Det betyder at nedenstående handlinger ikke skal forstås som en fast køreplan, men skal ses som et katalog over de forskellige måder, vi kan agere på, når vi arbejder med slå, rive, bide , skubbe fænomenet.

  • Vi viser ved mimik og kropssprog at barnets adfærd ikke er acceptabel.
  • Vi siger bestemt nej, men uden lange forklaringer ,det kommer an på situationen og barnets alder.
  • Er det et stort vuggestuebarn, kan man snakke med dem om, hvad der skete, og at det er forkert at bide , og hvad de kan gøre i stedet , for at opnå det , de gerne ville.
  • Vi skælder ikke ud.
  • Vi kan flytte barnet væk fra situationen / legen.
  • Vi hjælper børnene i konfliktsituationer med andre løsninger, for eksempel viser dem, at der er flere biler i kassen. Opfordrer dem til at bruge deres sprog.
  • Sætter ord på handlingsforløbet for børnene.
  • Vi giver positiv opmærksomhed, roser børnene, når de udviser hensigtsmæssig adfærd. Og vi nedtoner opmærksomheden på den uønskede adfærd.
  • Først i slutningen af vuggestuealderen begynder børnene at kæde egne handlinger sammen med effekten af handlingerne, og inden det forstår de ikke, hvorfor et andet barn græder, når det bliver slået eller bidt. Vi understøtter udviklingen hen imod at føle empati og indlevelse for andre ved, at børnene oplever, hvordan man trøster og hjælper, så de kan se, hvordan man gør og ofte snakker vi samtidigt om, hvad der sker. ” se når hun får sutten, så bliver hun glad”,  ”han græder fordi han slog sig”.  Alt efter alder kan vi vise resultatet af biddet, og fortælle at det gør ondt, når man gør det, eller vi snakker med dem om, at det gør ondt at blive skubbet eller revet.
  • Vi prøver så vidt muligt at forebygge ved at have et godt kendskab til barnet, så vi kan aflæse dets reaktioner og afværge situationer, der kan føre til et bid. Det sker ved at aflede med en aktivitet, et stykke legetøj, vende barnets opmærksomhed mod noget andet, eller blot ved at snakke til barnet. Det går ud på at få barnet til at glemme sit forehavende, og få det ind i en anden sammenhæng.
  • Et barn, der bider, har brug for opmærksomhed og omsorg i en periode, og ekstra voksen kontakt gør ofte, at barnet stopper med at slå, rive, bide.
  • Vi følger et barn på dets vej gennem dagen, så det ikke er alene med andre, og så vi kan forebygge adfærden så vidt muligt. Det skal forstås helt bogstaveligt, at der hele tiden er en personale, som har et ekstra øje på barnet og som kan træde til og guide barnet i de situationer , det har svært ved. Det sker på en måde, så barnet ikke føler sig overvåget.
  • Det er givtigt at der er to personaler, der kan tage sig af det, hvis der er blevet bidt eller revet, så begge børn kan få voksen opmærksomhed. Både det barn, der er blevet bidt og det barn ,der har bidt ,er ofte kede af det  og forstår ikke, hvad der sker og begge børn har brug for omsorg og eventuel trøst. Det er ikke altid muligt ,at to personaler kan være der, men vi tilstræber det.

 

Vi kan godt opleve, at et barn bider i institutionen, men aldrig derhjemme. Som oftest er det dog begge steder, det sker. Det er selvklart vigtigt, at man som forældre ved, hvordan ens barn har det, men da man jo ikke er tilstede i  institutionen  i løbet af dagen ,er det vores ansvar at handle og hjælpe barnet.  Under alle omstændigheder er det altid noget, der skal løses i samarbejdet mellem forældre og personale. Vi aftaler sammen med forældrene, hvordan de kan tackle det derhjemme og vi fortæller, hvad vi kan gøre. Forældrene skal kende omfanget af barnets bideri, men skal ikke snakke med barnet om hændelsen, for barnet vil sandsynligvis have glemt alt om det, og det medvirker kun til at øge fokus på den uheldige adfærd.

Vi aftaler også, hvordan man som forældre kan forebygge bideriet i eksempelvis afleveringssituationen, så man skåner sit barn for en dårlig oplevelse. Vi fortæller ikke hvem barnet har bidt, lige som vi heller ikke fortæller til forældre, hvem der har bidt. Det er underordnet, og vi gør det for at beskytte børnene, så de ikke ses på af andre som institutionens sorte får.

 

Desværre vil vi altid opleve, at der er et barn, der er blevet bidt, revet ,slået skubbet, for lige meget hvor aktivt vi forholder os eller har øje på børnene, vil det jo altid være sådan, at vi ikke kan forudse, hvornår et barn bider for første gang. Måske er det så den eneste gang, det gør det, og er det et solobid, om vi så kan sige, skal der ikke gøres noget særligt ved det, og slet ikke hvis barnet er under 2 år, det vil blot forøge sandsynligheden for at det fortsætter, hvis der er fokus på det. Men måske udvikler det sig til et mønster, og det ses jo først efter et stykke tid. Vi har altid fokus på fænomenet, og det er en integreret del af den pædagogiske praksis at arbejde med børnene også på dette felt.

Udgivet i Læreplan | Skriv en kommentar

Madplan uge 3 – Slottet

Mandag d. 18/1

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Gulerodssuppe med kartofler og røde linser, dertil grovfluites

Eftermiddag: Rugbrød med pålæg og frugt

 

Tirsdag d. 19/1

Formiddag: Koldhævede boller og grønt

Frokost: Quorn bolognese/grønt sovs, dertil fuldkornspasta og revet ost

Eftermiddag: Græskarkernebrød og frugt

 

Onsdag d. 20/1

Formiddag: Brød/boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med æg, ost, kikærte”nutella”, vegetar pølse, peanutbutter samt div. grønt

Eftermiddag: Knækbrød og frugt

 

Torsdag d. 21/1

Formiddag: Rugbrød med pålæg og grønt

Frokost: Fiskefrikadeller af torsk og laks, ovnbagte kartofler, remodressing og råkost med kål

Eftermiddag: Frugt “kage”/brød og frisk frugt

 

Fredag d. 22/1

Formiddag: Rugbrød med pålæg og grønt

Frokost: Fuldkornspizza med tomat, ost, kartoffelskiver og peberfrugter, dertil grøntsagsstave

Eftermiddag: Knækbrød og frugt

Udgivet i Madplaner på Slottet | Skriv en kommentar

Madplan uge 2 – Slottet

Mandag d. 11/1

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Øllebrød, flødeskum og æblemos

Eftermiddag: Pizzaboller og frugt/grønt

 

Tirsdag d. 12/1

Formiddag: Koldhævede boller og grønt

Frokost: Quorn i kokos/karry sovs, dertil ris og div. topping (rosiner, bananer, ærter, revede gulerødder, ristet kokos)

Eftermiddag: 5-kornsbrød og frugt

 

Onsdag d. 13/1

Formiddag: Brød/boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med æg/mayo, figen, torskerogn/remo, lun broccoli/kikærtegratin samt div. grønt

Eftermiddag: Neutral yoghurt vendt med æblemos, toppet med mysli, dertil frugt

 

Torsdag d. 14/1

Formiddag: Brød/boller og grønt

Frokost: Selleribøffer, kartoffel/blomkålsmos, dampede ærter og gulerødder

Eftermiddag: Rugbrød med pålæg og frugt

 

Fredag d. 15/1

Formiddag: Brød/boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med ost, hummus, æbler i skiver, lune fiskefiletter/remo samt div. grønt

Eftermiddag: Knækbrød og frugt

 

Rigtig god weekend til jer alle – Natasja 🙂

 

Udgivet i Madplaner på Slottet | Skriv en kommentar

Madplan uge 1 – Slottet

Håber at I alle har haft en dejlig jul og et godt nytår – Natasja

 

Mandag d. 4/1

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Fuldkornspasta, falafler, ketchup, broccoli og gulerødder

Eftermiddag: Mysliboller og frugt

 

Tirsdag d. 5/1

Formiddag: Boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med ost, figen, fiskedeller, æg/mayo samt div. grønt

Eftermiddag: Knækbrød og frugt

 

Onsdag d. 6/1

Formiddag: Rugbrød med pålæg og grønt

Frokost: Kartoffel/porre suppe med blomkål, dertil grovfluites

Eftermiddag: Rosinbrød og frugt

 

Torsdag d. 7/1

Formiddag: Koldhævede boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med æggesalat, smøreost, æbler, vegetar pølse, lune koftas samt div. grønt

Eftermiddag: Græskarkerneboller og frugt

 

Fredag d. 8/1

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Ovnbagte kartofler, dampet laks, citronsovs og grønne bønner

Eftermiddag: Rugbrød med pålæg og frugt

Udgivet i Madplaner på Slottet | Skriv en kommentar

Madplan uge 51+52 – Slottet

Mandag d. 14/12

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: 5-kornsgrød, nøddedrys og æbletern

Eftermiddag: Luciaboller og frugt

 

Tirsdag d. 15/12

Formiddag: Koldhævede boller og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med ost, figen, æg/mayo, “choko” hummus, veg. postej samt div. grønt

Eftermiddag: Myslibrød og frugt

 

Onsdag d. 16/12

Formiddag: Rugbrød med pålæg og grønt

Frokost: Torsk i kokos/karry grønt fad, ris og dampede grønne ærter

Eftermiddag: Græskarkerneboller og frugt

 

Torsdag d. 17/12

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: JULEMIDDAG (nøddesteg, kogte kartofler, brun sovs og lun rødkål)

Eftermiddag: Rosinbrød og frugt

 

Fredag d. 18/12

Formiddag: FÆLLES FØDSELSDAG (Krydderkage og saft)

Frokost: Kartoffel/porre/blomkålssuppe og grovfluites

Eftermiddag: Rugbrød med pålæg og frugt

 

Mandag d. 21/12

Formiddag: Knækbrød og grønt

Frokost: Smør selv rugbrød med æbler, ost, veg. deller, røreæg med hytteost, torskerogn/remo samt div. grønt

Eftermiddag: Grovboller og frugt

 

Tirsdag d. 22/12

Formiddag: Koldhævede boller og grønt

Frokost: Tomatsuppe med røde linser, suppehorn, creme fraice topping

Eftermiddag: Solsikkekernebrød og frugt

 

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle – Mange hilsner fra Natasja

Udgivet i Madplaner på Slottet | Skriv en kommentar

Nyhedsbrev fra Slottet !

Kære alle..

Det sørme, det sandt, december og vi juler på livet løs. Der bliver lavet hemmeligheder og der bliver pyntet op i hele huset.

Stort velkommen til nye børn og jeres familier. Vi glæder os til at være sammen i de næste år. Farvel til Claire og familie som flytter til Jylland. Held og lykke.

Siden sidst er Nanna efter endt uddannelse, vender lidt tilbage som medhjælper. Stort velkommen til dig.

Så må vi desværre sige farvel til Lasse som drager ud i den store verden på sin dannelsesrejse og videre i sit liv.. Tak for en dejlig tid med dig og held og lykke med livet. Dog får vi et glædeligt gensyn med Mai som kommer i hans stilling indtil september næste år. Også velkommen til dig.

Børnegruppen :

Det er en kæmpe succes  at have skovløbergrupper. Både børn og personale nyder det at være sammen flere dage i en lille gruppe og sammen finde ud af hvad der skal ske. De spiser derovre hver dag og det letter også antallet af børn inde i huset så vi ikke skal sidde så mange i salene.

Storegruppen er godt igang og der er iår 23 børn som også er i skovløberen. Der er er flere der siger det er blevet deres nye yndlingsdag .

Som jeg skrev i sidste nyheds trives de 3 årige og de udvikler sig dag for dag. Det er utroligt så hurtigt de bliver meget mere selvstændige og er med på alt hvad der sker i løbet ag dagen.

Vi er startet en fri for mobberi gruppe med nogle af de større drenge som har nogle relations problemer med hinanden og og de resterende børn. De har brug for lidt voksen hjælp og vi vil i den kommende tid tage dem fra, en gang om ugen og hjælpe dem på rette vej igen. Når man har “til lært” sig at drille og slå og holde nogle udenfor, skal der tid bruges tid til at “af læres” igen..

Opsamlingen :

Hvis I ikke allesammen har hørt det, kan jeg da med stor glæde fortælle jer at vores opsamling flytter hjem til vuggestuen. Vi får sat en pavillion op i forbindelse med grøn stue og en lille lege plads får vi til rådighed morgen og eftermiddag. Vi får egen indgang så det ikke går ud over alle de små vuggestuebørn. Både personalet i vuggestuen og på slottet glæder sig meget til at få et tættere samarbejde og vi ser så mange fordele at vi slet ikke kan få armene ned.. 🙂

De starter byggeriet omkring 1 feb. 2016 og vi regner med indflytning ca. 1 april. Men det hele hører i meget mere om.

Nu vil vi slutte med at ønske jer alle en glædelig jul og tak for den tillid I hver dag viser os,  ved at overdrage jeres poder til os. Vi ses I det nye år.

De bedste  julehilsener  fra  os alle 🙂 🙂

P.S Husk vi holder lukket fra 22 december – 3 januar.

 

Udgivet i Vuggen og Slottet | Skriv en kommentar